Når byen sover, komponerer Anders Trentemøller. Det samme gør musikeren og vennen Mikael Simpson. Bliver det lidt ensomt, chatter de to med hinanden. mig så meget. jeg laver bare min egen musik, og jeg så mig heller ikke som dj, før jeg begyndte at få en masse spillejob rundtomkring. Det har jeg det egentlig ret fint med – sådan at være lidt imellem det hele, fabulerer han. I underskoven kratter skoven musikeren anders trentemøller trives i natten. når telefonen ikke ringer, og ingen lige kigger forbi for at sige hej. når kæresten sover hos sig selv, og inspirationen gør sin entré. – tidligere var jeg meget hård ved mig selv, hvis jeg ikke fik lavet noget, hver gang jeg satte mig til computeren. Det får man bare ikke noget ud af. nu udnytter jeg det i stedet til fulde, hvis der er hul igennem. så sidder jeg der, til jeg er ved at dejse om af udmattelse, forklarer han, da han tager imod i sin lejlighed, hvor hensynet til de andre, der bor i opgangen, altså har gjort det sværere at komponere, når musikken trænger sig på. Det er blevet sidst i oktober, og anders trentemøller vil vise mig, hvordan han arbejder med sine avancerede melodiprogrammeringer. Han tror egentlig ikke, han kan koncentrere sig med en flue på væggen, men han vil gøre forsøget. Programmeringerne bygger gerne på 75-80 eller endnu flere forskellige lag af lyde, som hober sig op på hjemmestudiets to kridhvidt lysende storskærme. mens midnat nærmer sig, går istedgade fortsat igennem de lukkede vinduer. anders trentemøller kan godt lide, at livet pulser videre derude, mens han nørkler på tangenter og tastatur. – Der er en tryghed i, at byen er her med mig. Det ville være svært at bo langt ude på amager, hvor jeg ikke kunne mærke den. så ville jeg først føle mig isoleret, erklærer han. storskærmene illuminerer det fokuserede ansigt, mens han luger ud i et nummers mange lag. Der skal dræbes nogle darlings, når man har så mange af dem, som han siger. – Det er lidt af et mindfuck at lave musik ale5 ne. man sidder i sin egen verden og skal j a n u a r 2 0 10 Ud & Se 25 sin dystre, skabelonfornægtende og meget lidt hitleflende natur findes ’the last resort’ i mere end 200.000 pladesamlinger, og herhjemme har albummet som det hidtil eneste i sin genre opnået den platinstatus, der gives ved salg af 30.000 eksemplarer. og så har det fået beskrivelser som ’episk og atmosfæremættet’ eller ’magisk dragende på samme måde som den hjemsøgte skov, der pryder pladecoveret’ med på vejen fra en række af verdens førende musikmagasiner. med ’the last resort’ blev det altså umuligt at placere danskeren i den noget stereotype technokategori. Dér føler han sig heller ikke hjemme. man kan næsten se det på anders trentemøller, hvis fremtoning ikke har meget at gøre med sine ofte mere glat udseende kolleger i den internationale dj-elite. Hans mørke fremadvældende frisure ligner nærmere noget fra gothrockens dystre gemmer, og den gennemført sorte påklædning peger også væk fra den spraglede festmusik, som han tidligere blev associeret med. men sådan har anders trentemøller faktisk klædt sig siden gymnasietiden, hvor han gik med eyeliner og tog flugten fra Vordingborg kasernes mindre tolerante værnepligtige, lyttede til the smiths og pjækkede fra geografi og gymnastik. i stedet lånte en musiklærer ham nøglerne til skolens øvelokale, hvor han snildt kunne fortabe sig og optjene endnu en skriftlig advarsel for højt fravær. – jeg har altid holdt mig for mig selv og tilhører ikke rigtig nogen scene. ikke engang den elektroniske. jeg er alligevel også pissedårlig til at huske dj-navne, og hvem der nu er oppe i tiden, og hvad det sidste nye lyder som, fordi . øh . fordi det aldrig har interesseret
Download PDF fil