3. Finansiel beretning Resultat før skat for årets første 9 måneder blev på 547 mio. kr. DSB koncernens resultat før skat blev 13 mio. kr. lavere i de første 9 måneder af 2008 sammenlignet med 2007. Resultatnedgangen skyldes et øget omkostningsniveau som følge af større produktionsomfang og lønudvikling samt højere energipriser. Herudover er der sket et fald i indtægter fra trafikkontrakter. Dette opvejes delvist af øgede passagerindtægter samt avancer ved salg af grunde og bygninger. Resultatet er i overensstemmelse med det forventede. Passagerindtægterne stiger med 5 procent I årets første 9 måneder er de samlede indtægter steget med 424 mio. kr. og udgjorde 8.155 mio. kr. (7.731 mio. kr.). Passagerindtægterne steg med 167 mio. kr. svarende til 5 procent og udgjorde i de første 9 måneder af 2008 3.371 mio. kr. (3.204 mio. kr.). Primært stigende indtægter fra S-tog, rejsende over Øresund og Storebælt samt internationale rejser bidrager til fremgangen. Indtægter fra trafikkontrakter udgjorde i de første 9 måneder af 2008 3.073 mio. kr., hvilket er et fald på 106 mio. kr. i forhold til samme periode sidste år (3.179 mio. kr.). Dette skyldes de forudsætninger om effektiviseringer i virksomheden, som er indarbejdet i de med staten indgåede trafikkontrakter, og som medfører en reduktion i indtægterne over kontraktperioden. Reduktionen gælder for såvel Fjern- og regionaltog som for S-tog. Omvendt modtager DSBFirst nu indtægter fra trafikkontrakter til dækning af omkostninger i forbindelse med forberedelsen til overtagelse af Øresundstrafikken primo 2009. Herudover er der realiseret øgede indtægter fra trafikkontrakter vedrørende Roslagståg. Dette skyldes overtagelsen af vedligeholdelsen af togsæt på Roslagsbanan samt større indkøbt trafikvolumen fra de svenske udbudsmyndigheder. Salg af kioskvarer m.v. er på niveau med de første 9 måneder sidste år og udgjorde i 2008 674 mio. kr. (676 mio. kr.). Faldet som følge af lukningen af en række cafeer og kiosker blev således opvejet af et stigende salg i øvrige kiosker. Andre driftsindtægter m.v. udgjorde i årets første 9 måneder 1.037 mio. kr., hvilket udgør en stigning på 365 mio. kr. sammenlignet med 2007. Stigningen skyldes avancer på 252 mio. kr. vedrørende salg af grunde og bygninger. Herudover er der sket en stigning i arbejde udført for egen regning i form af flere større vedligehold af egne tog. Stigende omkostninger Omkostninger i de første ni måneder af 2008 udgjorde 6.133 mio. kr., hvilket er 374 mio. kr. mere end samme periode sidste år (5.759 mio. kr.). Udover inflation og energiprisstigninger skyldes omkostningsforøgelsen primært lønudviklingen. Ydermere giver det øgede produktionsniveau i form af 4 procent flere togkilometer ligeledes øgede omkostninger. Omvendt har effektiviseringer haft en positiv effekt på omkostningsniveauet. Tabel 1: Ændring i omkostninger Side 3/15 19. november 2008 Beløb i mio. kr. Omkostninger i alt 9 måneder 2007 Inflation, energipris- og lønudvikling Øgede omkostninger som følge af øget produktion Øvrigt, herunder effektiviseringer Omkostninger i alt 9 måneder 2008 5.759 289 146 -61 6.133
Download PDF fil