Vest rejser Antallet af rejser vest for Storebælt er faldet med 2,35 mio. i 1. halvår 2003 sammenlignet med den tilsvarende periode i 2002. Faldet skyldes overdragelsen af de Midt- og Vestjyske strækninger, som har resulteret i et bortfald af 2,4 mio. rejser i 1. halvår 2003. Øst/Vest rejser Der er en vækst på 3% i trafikken over Storebælt. Fremgangen skyldes især en generel stigning i antal pendlere, men også vækst i andre segmenter (10-turskort, WildCard-billetter til unge mv.). Øresunds rejser Der er i 2003 sket en stigning på 12% i Øresundstrafikken sammenlignet med 2002. Fremgangen er især i pendlersegmentet, som fortsat udviser en stærk vækst som følge af en stadig voksende integration i Øresundsregionen. Internationale rejser Der er sket en markant nedgang i den internationale trafik på 24% i 2003 sammenlignet med 2002. Denne nedgang skyldes primært en nedgang i salget fra udlandet til Danmark, bl.a. som en effekt af det nye tyske prissystem, men også en reduktion i salg af f.eks. EuRail-kort. Generelt er den internationale trafik udsat for et vigende marked, samt for en meget hård konkurrence fra lavprisfly. Internationale togrejser er togtrafik der krydser Danmarks grænse, bortset fra Øresundsrejser, der vises separat. S-togstrafikken DSB S-tog a/s har i 1. halvår 2003 haft en stigning i antal passagerer på 1% sammenlignet med den tilsvarende periode i 2002. Dette kan bl.a. henføres til køreplansudvidelser og til en generelt forbedret regularitet. Trafik i udlandet Den 7. januar 2003 påbegyndte DSB’s datterselskab Roslagståg AB driften af Roslagsbanan i Sverige. Driften kom godt fra start og er i perioden afviklet tilfredsstillende. I årets 1. halvår benyttede 4,8 mio. passagerer strækningen. Forventninger til fremtiden Anvendt regnskabspraksis Dog er der i sammenligningstallene for balancen pr. 30 juni 2002 reklassificeret 896 mio. kr. fra gæld til hensatte forpligtelser i overensstemmelse med den klassifikation, der blev anvendt i årsrapporten for 2002. Den anvendte regnskabspraksis er gengivet i sin helhed i bilag 2 Hovedtal for resultatopgørelsen Anvendt regnskabspraksis Halvårsrapporten er aflagt efter samme regnskabspraksis som årsrapporten for 2002. Generelt om indregning og måling Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde koncernen, og aktivets værdi kan måles pålideligt. Forpligtelser indregnes i balancen, når de er sandsynlige og kan måles pålideligt. Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.
Download PDF fil