3 ƒ Kemikalier. Reducere antallet af produkter med kræftfremkaldende stoffer med 25% (fra 75 i 2002 til 56 i 2007). *) Øvrig drift omfatter alle DSB’s aktiviteter undtagen togdriften. DSB S-tog a/s har egne miljømål, der bidrager til DSB’s miljømål. Miljøarbejdet i DSB S-tog a/s DSB S-tog har et strategisk miljømål i ”Stog Strategi 5 2007” og en ”Miljøhandlingsplan, 2003 lige til 2007” fra maj 2003. Det overordnede miljømål for S-tog er, at reducere CO2-udledningen pr. personkilometer med 40 % fra 1999 til 2007. En større andel af de nye S-tog, flere passagerer og øget kapacitetstilpasning betyder, at CO2-udledningen pr. personkilometer i forhold til 2003 er faldet med 6 %. Målet for CO2-udledningen i 2004 er dog ikke nået. Det faktiske fald i energiforbruget på 10 % pr. personkilometer er ikke direkte afspejlet i faldet i luftforurening, idet en stigning på 4 % i CO2-udledning pr. kWh leveret fra el-producenterne trækker lidt i den forkerte retning. Årsagen er mindre vandmængder i Norge og Sverige til produktion af vandkraft. Det har derfor været nødvendigt at producere mere el-energi på de danske kulfyrede kraftvarmeværker end tidligere år. Udover det overordnede miljømål har S-tog delmål indenfor områderne vand, varme, kemikalier og affald. DSB S-togs miljøhandlingsplan integreres i Miljøstrategi 2007 ved at: ƒ S-togs miljømål bidrager til målopfølgningen af miljømålene ƒ S-togs miljøorganisation er en delmængde af miljøorganisationen i DSB ƒ Der er fælles kvartalsvis afrapportering til miljøstyregruppen og halvårlig afrapportering til Koncernledelsen. Værktøjer i miljøarbejdet De væsentligste værktøjer i vores miljøarbejde er: ƒ MTR-manual - der beskriver, hvordan man udarbejder lokale miljøhandlingsplaner ƒ Håndbog for håndtering af jordforurening ƒ Håndbøger for miljørigtig projektering, der blandt andet beskriver, hvilke krav DSB stiller til rådgivere og entreprenører ƒ Håndbog for miljøkrav ved køb af nye tog samt værktøjer til evaluering af tilbud ƒ Forretningsgang for grønne indkøb, der sikrer en systematisk inddragelse af miljøhensyn ved indgåelse og vurdering af rammeaftaler og større projekter, som f.eks. nye billetautomater ƒ Manual for indsamling af miljødata, der beskriver, hvilke data DSB indsamler, og hvordan de kvalitetskontrolleres ƒ Diverse edb-baserede værktøjer til behandling af data vedrørende energiforbrug og luftforurening fra togmateriel ƒ Miljøportal på Intranettet, der giver alle medarbejder adgang til gode råd, information om indsats og resultater, værktøjer og kontaktpersoner til miljøarbejdet. Miljøarbejdet understøttes ligeledes af databaser: ƒ Energidatabase, med overblik over el-, varme- og vandforbrug. Databasen er grundlaget for DSB’s arbejde med energimærkning af og energiplaner for bygningsmassen (ELO-ordningen). Databasen er på de fleste større værksteder og bygninger suppleret med CTS-anlæg til den daglige styring af forbruget ƒ Kemikaliedatabase, der indeholder sundheds- og sikkerhedsmæssige oplysninger om alle kemikalier, som DSB anvender. Databasen danner grundlag for substitutionsprojekter ƒ Miljødatabase, hvor det lokalt er muligt at indtaste diverse miljødata. Databasen er desuden koblet til Kemikaliedatabasen, og er således et værktøj for de lokale sikkerhedsgrupper i forbindelse med udformning af arbejdspladsbrugsanvisninger for hvert kemikalie ƒ Jord- og grundvandsdatabase, der indeholder oplysninger om potentielle forureningskilder, der kan have medført forurening af jord og/eller grundvand. Desuden anvender DSB: ƒ Trafikministeriets værktøj TEMA2000 til at sammenligne miljøbelastningen fra forskellige transportformer. Erfaringsudveksling er en kilde til inspiration for miljøarbejdet. DSB deltager aktivt i det miljøarbejde, der foregår i den internationale jerbaneforening, UIC. I 2004 har DSB bl.a. præsenteret sit miljøarbejde på det årlige netværksmøde for miljøkoordinatorer i UIC regi. Miljøsystematik kan bruges internationalt Den systematiske tilgang til miljøarbejdet er også en styrke i forhold til bud i udlandet. Roslagtågs miljøhandlingsplan er f.eks. baseret på DSB’s bud, hvor DSB havde udarbejdet en miljøhandlingsplan samt rammerne for et miljøledelsessystem. DSB har ligeledes udarbejdet en miljøhandlingsplan og skitseret rammerne for et miljøledelsessystem i forbindelse med budaktiviteter i England. Miljørisici Miljøpåvirkninger kan udgøre en potentiel risiko for at påvirke DSB’s økonomiske resultat negativt. Det er dog vores vurdering, at disse risici er identificeret, vurderet og håndteret. Dels gennem den forebyggende indsats og dels afspejlet i regnskabet. De væsentligste risici for DSB er forbundet med: ƒ Jordforurening og eventuelle forpligtelser til oprensning ƒ Krav til ændring af eksisterende materiel og investering i nyt af hensyn til luftforurening eller støj ƒ Ændring af værkstedsindretning for at minimere støjbelastningen. Trafiksektoren er i første omgang ikke omfattet af EU kommissionens direktiv om handel med kvoter for CO2, og DSB er dermed ikke pålagt en kvote for sin udledning. Jordforurening Forureningen på DSB’s arealer er ofte sammenlignelig med den forurening, som findes på andre bynære arealer, der er blevet anvendt til trafik eller industrielle aktiviteter. Påvirkningerne kan stamme fra konkrete kilder (for eksempel oliedryp fra tog, spild ved tankanlæg og kulgårde), eller der kan være tale om diffuse forureninger, der stammer fra for eksempel fyldjord, slagger eller nedfald fra atmosfæren. DSB’s indsats overfor jordforurening medfører betydelige omkostninger, både til frivillige oprydninger for at afhjælpe akutte miljøproblemer og til at håndtere og bortskaffe forurenet jord i forbindelse med anlægs- og salgssager. I forbindelse med opstillingen af DSB’s åbningsbalance i 1999 blev der lavet et skøn over de forventede omkostninger til håndtering af jordforurening på DSB’s arealer. DSB har siden forbedret vurderingsgrundlaget betydeligt samt foretaget spildsikring Miljøledelse DSB-koncernen har ikke et egentligt certificerbart miljøledelsessystem, men arbejder systematisk med målsætninger og mål, ligesom vi har skrevne retningslinier for de væsentligste aktiviteter. Alle vores større værksteder har dog certificerede kvalitetsledelsessystemer, der også indeholder flere miljøparameter. IC3-værkstedet i Århus har ligeledes et ISO14001certifikat.
Download PDF fil