CSB5 16
A K T U E LT Leder: Hvor er pengene henne? Siden Forsvarsforliget og HR-strategien blev indført, har vi igen og igen fået at vide, at det nu er forsvarets opgave, der er afgø rende for økonomien. Ikke omvendt. Derfor undrer det mig, når mine tillidsrepræsentan ter igen og igen siger, at der mangler folk i en grad, så det går ud over opgaveløsningen. Noget må være galt. På CS’ konference talte vi om det igen. Fra stort set alle tillidsrepræsentanter hører jeg samme nedslående melding: Der mang ler folk til at løse den operative opgave. Jeg hører også, at det kun bliver værre ifølge prognoserne rundt om i værnene. Samtidig hører jeg fra cheferne, nærmest pr. automa tik, at lønsummen er brugt. Der er efter si gende ikke flere penge derude at rekruttere og fastholde for. Så må jeg jo spørge; Hvor er pengene henne? Jeg ser to muligheder. Er der ikke lønsum nok, får cheferne enten uddelt for lille løn sum, eller også bruger de pengene uhensigts mæssigt eller direkte forkert. Hvis det er fordi, cheferne får tildelt en lønsum, der faktisk er for lille, så er det et udtryk for, at økonomistyringen i forsva ret er så top-down, at de enkelte niveau-III chefer i virkeligheden slet intet råderum har og kun kan sige ”desværre, lønsummen er brugt”. I så fald ligger problemet højere oppe i kæden. Det kan være på stabsniveau, på styrelsesniveau i VFK, eller måske oppe på koncernniveau. I så fald er det ikke forsvarets konkrete opgaver, der er styrende for lønsummen, men benhård økonomistyring, der dikterer lønsummen ud fra et blindt håb om, at opga ven bliver løst alligevel. Den anden mulighed er, at forsvaret og cheferne faktisk har penge, men prioriterer dem på en måde, der ikke gavner derude, hvor opgaven faktisk løses. At der ikke er penge til nye kolleger, fordi lønsummen bindes til at rekruttere bestemte grupper af medarbejdere. Det fører til en diskussion af, hvordan lønsummen anvendes. Den diskus sion tager jeg hellere end gerne. Virkeligheden er i hvert fald, at mine til lidsrepræsentanter melder om markant mangel på folk. Jeg kan også se, at forsvaret konsekvent skylder et trecifret millionbeløb i merarbejde. Forsvarsministeriet er også det område i staten med det højeste forbrug af variable ydelser pr. årsværk. Altså er For svarsministeriet det sted, hvor medarbejder nes tid oftest købes ud over norm. Brugen af variable ydelser og den konstante pukkel merarbejde viser tydeligt, at forsvaret plan lægger på merarbejde hvert år. Det er derfor, jeg som formand for CS bliver ved med at tale om mål og midler. Er sandheden, at der ikke er flere penge, og der heller ikke kommer det, må forsvaret indrette sig efter det. Så går vi til chefen og beder ham indrette sin arbejdsplads efter de ressourcer, der er til rådighed og ikke plan lægge på merarbejde for at nå opgaverne. Er sandheden i stedet, at pengene er der, men bliver prioriteret andre steder hen, så må pri oriteringen laves om, fordi den i dag skader den operative opgaveløsning. De aktivitetsdæmpende tiltag, der er sat i værk, er ikke nok til at løse problemet. Det er absolut ikke min oplevelse, at aktivitets niveauet falder i takt med, at ressourcer spa res væk. Det gilde skal betales, og det bliver lige nu betalt af dem, der løber for stærkt for at løse den operative opgave, mens de får at vide, at lønsummen desværre er brugt. SAMMENHOLD STYRKER Nem og sikker Det er ikke til at komme udenom, at eBoks er en effektiv platform til digital dialog, forsendelse og opbevaring af dokumenter, som hjælper dig med at få overblik over alt det, der er vigtigt. Derfor har CS nu valgt at benytte eBoks, når vi sender post til dig. CS im plementerer e-Boks udsendelse i løbet af efteråret 2016. Dog skal du selv tilmelde CS i din eBoks, men så har du også hurtigt et over blik over dine dokumenter, der efterhån den kun vil være samlet ét sted, og du slipper for alle de mapper, der ellers vil optage plads i skabe og reoler. Fordele med e-Boks - Kun ét kodeord - Livslang opbevaring og mulighed for egne dokumenter - Brugeren mister ikke dokumenter, hvis der skiftes selskab - Et samlet overblik - L et og hurtig adgang til dokumenter - B rugerne vælger selv, hvem de vil modtage post fra i e-Boks Om e-Boks e-Boks er et selvstændigt aktieselskab stiftet i 2001 og ejet ligeligt af Nets og PostNord. Ideen bag e-Boks er at effektivisere forsendelse af post mellem virksomheder og private postmodtagere. Det betyder færre udgifter til porto, bedre service og lavere belastning af miljøet. Digital underskrift med Nem ID De fleste kunderelationer bygger på aftaler eller kontrakter. Kontrakter er fundamentet for mange organisationers virke, men de er også besværlige og administrativt tunge at håndtere, fordi de skal sendes fysisk rundt mellem parterne for at blive underskrevet. Arbejdsgangene omkring kontraktindgåelse er derfor ofte komplicerede og kræver mange ressourcer i sagsbehandlingen. Digitale underskrifter sikrer et effektivt kommunikationsflow, og desuden er de digitale underskrifter papirbesparende og dermed en miljøvenlig løsning. Sådan fungerer løsningen Løsningen kan sammenfattes i fire lette trin. 1. O rganisationen sender dokumentet eller aftalen med mail, når den er klar til underskrift. 2. Dokumentet eller aftalen kan downloades fra CS’s hjemmeside. 3. U nderskriveren udfylder dokumentet og underskriver ved hjælp af NemID. Herefter modtager CS det underskrevne dokument, og underskriveren modtager en kopi af dokumentet. Underskriveren har også mulighed for at afvise underskrift af dokumentet. 4. D et underskrevne dokument kan arkiveres i e-Boks, hvor underskriver altid kan finde det. e-Boks tilbyder at opbevare underskrevne dokumenter i et særskilt arkiv eller returnere dem til virksomheden via de eksisterende snitflader. CS Bladet | Nr. 5 | Oktober 2016 S5
Side 4 ...
Side 6
...