Blad 6 2015
A K T U E LT Et forsvar for fremtiden Også 2015 blev et år, hvor konsekvenserne af besparelserne på 2,7 mia. kr. har fyldt meget. Det blev slået fast særligt af to begivenheder, der om noget understregede, at der med forsvarsforliget 2013-2017 og den bagvedliggende konsulentrapport blev truffet beslutninger med negative følger for forsvarets virke. Den ene begivenhed var forsvarets egen HR-måling. Det var den fjerde i rækken, og den viste desværre en fortsat negativ tendens for medarbejdertilfredsheden i forsvaret. Den anden begivenhed var opråbet fra det samlede personel på F16-bidraget udsendt i Kuwait, der meget præcist eksemplificerede, hvordan forsvarets robusthed og dybde er sparet væk. 2016 må ikke blive endnu et år, vi vil huske som negativt på grund af sparekravene. Vi er jo stadig tusindvis af dedikerede medarbejdere, der fortsat gerne vil forsvaret. Det er selvfølgelig ledelsens ansvar at (gen) skabe en arbejdsplads med ordentlige forhold, hvor medarbejderne har lyst til at blive. Men CS vil bidrage og stille krav på alle de områder, jeg ved, har betydning for jer medlemmer. CS vil kæmpe for, at vi får et forsvar med balance mellem mål og midler og balance mellem arbejdsliv og familieliv. Vi skal have de nødvendige kolleger og det nødvendige materiel til rådighed. Der skal være ordentlige og anstændige ansættelsesvilkår og mulighed for uddannelse og udvikling, så trygheden i hverdagen kan øges. Det er blot nogle af de emner, forsvaret har udpeget efter HR-målingen, og som jeg fik bekræftet på min rundtur i efteråret blandt CS’ tillidsrepræsentanter. Der skal skabes et forsvar for fremtiden. Det er et forsvar, vi som ansatte kan se en fremtid i. Og det er et forsvar, der kan sikre Danmarks interesser nationalt og internationalt. Der er mulighed for at skabe forbedringer i 2016. Først og fremmest fordi det er tvingende nødvendigt at forbedre forholdene, hvis forsvaret skal kunne holde på de ansatte og deres kompetencer og derved bevare sin evne til at løse sine opgaver, men også fordi året bliver startskuddet på de politiske forhandlinger om det næste forsvarsforlig. Jeg er ikke så jubeloptimistisk, at jeg forventer, at der ligger en stor pose penge til forsvaret med næste forlig. Jeg tror dog på, at vi med et vedvarende pres kan få skabt forbedringer. Politikerne har jo også brug for os. CS vil deltage aktivt og presse på for at tvinge både politikerne og ledelsen til at tage udfordringerne alvorligt. Det vil jeg gøre i mit politiske arbejde, og det vil vi gøre i hele CS som organisation. Både i det faglige arbejde, i vores kommunikation og lokalt gennem vores tillidsrepræsentanter. For at skabe den effekt vi ønsker, håber jeg, at du som medlem også vil bakke op. Vi må stå sammen, sige tingene som de er og kræve forbedringer. Sammenhold styrker, og det er vores vej til at påvirke tingene i den rigtige retning. I retning mod et forsvar for fremtiden. Leder: SAMMENHOLD S T YR K E R CS FORMAND: Med erfaringerne fra de nuværende missioner i Irak, bør forsvaret overveje ændringer af udsendelsesperioden, mener CS formand Jesper K. Hansen, der opfordrer forsvarsministeren til at se på forslaget Af Helle Kolding Forsvarsminister Peter Christensens ærlige konstatering af, at den irakiske hær ikke begejstret kaster sig ud i den fysiske kamp mod ISIL, modtages af CS formand Jesper K. Hansen med forståelse og accept. - Det er forfriskende at høre et ærligt svar, og jeg kan også godt forstå, at det er vigtigt for koalitionen, at der tilbydes træning og coaching til irakerne, siger Jesper K. Hansen. - Men når nu emnet er bragt på bane, så kunne jeg godt tænke mig, at ministeren vil kigge lidt nærmere på udsendelsesvarighe- Kortere udsendelser nu, tak den. I øjeblikket sendes de danske soldater af sted på en seks måneders mission, og det er lang tid, både for den enkelte soldat og ikke mindst de pårørende. Jeg har talt med mange, der fortæller mig, at den type udsendelse de nu er på, sagtens kunne klares med en kortere udsendelsesperiode for hver enkelt. Ud fra den nye HR-strategi, hvor der også lægges vægt på medarbejdernes trivsel og behov, så ville det være en af de ting, man kan ændre forholdsvis nemt, tilføjer Jesper K. Hansen. Ved en kortere udsendelsesperiode på eksempelvis tre måneder ad gangen, ’sparer’ forsvaret også, at den enkelte udsendte skal hjem på leave. I en seks måneders udsendelse, har soldaten nemlig krav på en leave på 21 dages varighed fordelt over en eller to perioder. Der vil ikke være nogen leave i en tre måneders udsendelsesperiode. Til gengæld er der mange CS medlemmer, der foretrækker at reducere udsendelsesperioden, fordi det også er et stort ønske fra de pårørende. Det er lettere at få familielivet til at hænge sammen, når udsendelsesperioden er mere overskuelig. Foto: KsJ Både i søværnet og flyvevåbnet er udsendelsesperioden generelt af kortere varighed. Fortrinsvis to til tre måneder ad gangen. - Da vi havde de store udsendelser i Afghanistan, var opgaverne af en type, hvor det tjente et formål med en udsendelse af længere varighed. De opgaver vores soldater løser nu, eksempelvis i Irak, er af en anden type, hvor det ikke vil påvirke opgaven eller opgavernes effekt, om den enkelte soldat er dernede tre måneder eller seks måneder. Derfor ser jeg ingen operative problemer i at nedbringe udsendelsesperioden. Til gengæld vil det tilgodese den enkelte medarbejder og ikke mindst vedkommendes familieliv i høj grad, understreger CS formanden. CS Bladet | Nr. 6 | December 2015 S5
Side 4 ...
Side 6
...