Blad 7 2013
A K T U E LT Læg dit cv i FTF-A Jobindex og kom tættere på et nyt job Er du på udkig efter et andet job, og er du medlem af FTF-A, kan FTF-A nu endnu bedre hjælpe dig. FTF-A og Jobindex har indgået et nyt samarbejde. Det eneste, du skal gøre, er at lægge dit cv ind i FTF-A Jobindex. Af Hanne Gaard Guldager, FTF-A Mange kender og bruger i forvejen Jobindex, der er en af de største spillere på jobmarkedet. Derfor er detter samarbejde en stor styrke både for Jobindex og for FTF-A. Sådan siger job- og karriererådgiver i FTF-A Anni Kjeldahl om det nye samarbejde med Jobindex, som har fået navnet FTF-A Jobindex. FTF-A bliver stadigt oftere kontaktet af arbejdsgivere, der ønsker hurtig hjælp til at besætte en ledig stilling i stedet for at skulle slå stillingen op. Fremover vil FTF-A kunne lede blandt cv’erne i FTF-A Jobindex og finde de egnede kandidater. - Vi oplever, at både offentlige og private arbejdsgivere kontakter os, fordi de skal bruge medarbejdere i en fart. Og nu får vi så endnu bedre muligheder for at hjælpe dem, siger Anni Kjeldahl. Læg dit cv ind Foreløbig har godt 500 medlemmer lagt deres cv ind, og de indgår dermed både i den særlige FTF-A Jobindex-database og i Jobindex som helhed. Anni Kjeldahl opfordrer alle FTF-A-medlemmer til at lægge deres cv ind – uanset om de er i job eller jobsøgende. - Vi skal have mange flere cv’er ind. For jo flere cv’er, jo bedre kan vi bruge databasen, og dermed tilbyde virksomhederne bedre hjælp og få vores medlemmer i job, forklarer hun. Større chance for job Der er flere gode grunde til at lægge sit cv ind i FTF-A Jobindex. Udover at FTF-A’s medarbejdere kan finde dit cv, søger Jobindexs egne rekrutteringsfolk også i databasen efter egnede kandidater til job, som man måske ikke selv ville finde. Ofte vil der også være tale om job, som måske slet ikke bliver slået op, men hvor virksomheden blot ønsker at få præsenteret nogle få gode kandidater. Vær skarp på din faglighed Anni Kjeldahl fra FTF-A har et par helt konkrete råd til medlemmer, der lægger deres cv i FTF-A Jobindex: - De skal være skarpe på deres faglighed. - Hvilke kompetencer har de? Det er det, arbejdsgiverne søger efter. Og så er det en rigtig god idé altid at vedhæfte et mere udførligt cv På ftf-a.dk kan du se, hvordan du lægger dit cv i FTF-A Jobindex. Combat Support Wing gør status CS samlede medlemmerne i lukningsdømte Combat Support Wing til et møde for at afklare uklarheder og aflive frustrationer. Af Kenneth Skov Jensen I Combat Support Wing (CSW) Karup er én ting sikker. Wing’en skal lukke. Alt andet svæver til gengæld i luften for de mange CS medlemmer, der arbejder i CSW. De savner afklaring på, hvor der bliver plads til dem i forsvaret, og de savner afklaring på, hvad der sker, når de forskellige afdelinger i CSW flyttes. - Vi har rigtig mange bolde i luften her, så folk har brug for at høre, hvor vi står og få afklaret en masse tvivlsspørgsmål. Datoerne i de forskellige business cases kommer tættere og tættere på, så derfor valgte jeg at kalde CS herover, siger CS’ fællestillidsmand Michael Rønnow Andersen, der tog initiativ til mødet, der blev afholdt i oktober. Savner afklaring CS formand Jesper K. Hansen deltog også i medlemsmødet, og det var ham, der kunne svare på de mange spørgsmål, medlemmerne savnede svar på. Formanden kunne blandt andet fortælle, at niveau II myndighederne har afleveret deres behov til den nye struktur, der nu bearbejdes i FPT. CS er meget opmærksom på situationen i Combat Support Wing, hvor det er vigtigt at overvåge, at nedlukningen af CSW og opbygningen af nye enheder foregår ordentligt. - Det er ikke første gang CS besøger CSW i denne proces, og det er nok heller ikke sidste. Vi er til stede, når medlemmerne har brug for det, siger Jesper K. Hansen. Blandt mekanikerne i Eskadrille 680 er det på nuværende tidspunkt klart, at 22 af deres stillinger fjernes. Der er dog fortsat ikke sat navn på, hvem der skal indstilles til fyring på grund af nedlæggelserne. Bliver der tale om yderligere afskedigelser i CSW, vil de berørte efter den nugældende plan få besked inden februar 2014. Som det ser ud nu, er det ikke sikkert, der vil ske flere afskedigelser, men nogle vil skulle flytte tjenestested. - Folkene her har ondt i maven, fordi de er usikre. Vi ved, at CSW lukker 1. oktober 2014, men udover det, er der meget uklarhed, og uvisheden har stået på længe nu, siger Michael Rønnow Andersen. Ny myndighed Mens CSW lukkes, er en ny myndighed ved at blive opbygget i Karup til at varetage transport for hele forsvaret både nationalt og internationalt. Den nye værnsfælles myndighed, Joint Movement and Transportation Organisation (JMTO), vil opsuge mange af arbejdspladserne fra Combat Support Wing, men ikke alle. Resten af Wing’ens arbejdspladser bliver splittet for alle vinde. Nogle vil muligvis genopstå andre steder i Karup, mens andre forventes at genopstå i Skive, Aalborg, Fre- Fællestillidsmand Michael Rønnow Andersen fra Combat Support Wing tog initiativ til medlemsmødet. Foto: KsJ Status i Karup I Karup opstår Joint Movement and Transportation Organisation (JMTO). JMTO skal varetage al logistik for forsvaret både nationalt og internationalt og består primært af medarbejdere fra CSW og MOVCON fra Det Danske Internationale Logistik Center (DANILOG) Vordingborg. I dag er JMTO forankret i FTK, men vil blive en selvstændig ansvar IV-myndighed. Værnsfælles Ingeniører og Construction Team flytter til Skive. Eskadrille 615 inkorporeres i Værnsfælles Føringsstøtte, hvor nogle bliver i Karup, mens størstedelen ser ud til at skulle til Fredericia. Karups militærpolitifolk skal ifølge forsvarsaftalen overgå til Værnsfælles Militærpoliti i Aalborg. Eskadrille 660 bliver en del af Værnsfælles Sikringsstøtte, men der er endnu ikke taget stilling til, hvad det får af betydning for medarbejderne i Karup. Den umiddelbare plan er, at eskadrillen lægges under Helicopter Wing Karup. Under Eskadrille 660 finder man Military Working Dog, MEDIC, MP og SECFOR. I Eskadrille 680 forsvinder 22 mekanikerstillinger. Flyvevåbnets Fototjeneste hører under 615 og har medarbejdere på Karup, Aalborg og Skrydstrup. Tjenesten vil sandsynligvis vende tilbage under FTK. dericia eller et helt fjerde sted. Derudover er der en pulje på 87 stillinger, der ser ud til at blive i overskud. Tænk på jer selv CS var ledsaget af Tina Aistrup fra a-kassen FTF-A, der havde et klart budskab til medlemmerne: - I skal måske til at tænke lidt mere på jer selv. I skal tænke på, hvordan I sørger for at komme i betragtning til jobs både i forsvaret og uden for, sagde Tina Aistrup fra FTF-A, der allerede har gennemført flere jobsøgnings- og cv-kurser for medlemmer i CSW. Det budskab blev også understreget af Michael Rønnow Andersen, da mødet nærmede sig sin slutning. - Søg søg søg nye jobs, hvis I ønsker det. Ellers får vi ikke stillingerne, for der er ikke længere nogen, der kommer og forærer os et job, sagde Michael Rønnow Andersen. CS Bladet | Nr. 7 | December 2013 S3
Side 2 ...
Side 4
...