Efterår & vinter i nye klæder SLIP KREATIVITETEN LØS MED VORES NYE KOLLEKTION I en tid, hvor store forandringer kommer tæt på og føles ude af vores alles hænder, vælger vi at holde fast i en fælles glæde sammen med dig. Passionen for kreativitet. Fordyb dig i denne nye idébog, hvor vi klæder dig på fra top til tå med ny inspiration til efteråret og vinteren 2022. Kollektionen er bygget op over tre temaer, hvor vi hylder det minimalistiske udtryk, dyrker de vilde farver og udforsker de mulige kanter ved det klassiske. Vi har GLÆDET os til at dele det hele med dig. JULEN BANKER PÅ Selvfølgelig indeholder vores kollektion også et fjerde (og temmelig vigtigt) tema. Nemlig julen! Vi håber, du mærker julestemningen mindst lige så meget som os, når du bladrer igennem de både nostalgiske og nytænkende sider. Her finder du idéer til julepynt, borddækning, kjoler, julegaver – og meget, meget mere. Det hele er omhyggeligt udvalgt og skabt med håbet om, at du får intet mindre end en magisk jul. VORES REJSE FORTSÆTTER Har du vænnet dig til vores nye navn? Og vores nye hjemmeside? Vi er snart i mål med lanceringen af Selfmade.com i alle lande, og den er heldigvis blevet taget forrygende imod! Helt fra start har vi gjort os umage med at skabe en platform, der er lige til at gå til, så du let kan slippe kreativiteten løs. Selfmade ® -rejsen med vores webshop og butikker er kun lige begyndt, så glæd dig allerede nu til endnu mere inspiration, flere guides og trends – og fantastiske nye syprojekter. Nyd efteråret, vinteren og den nye idébog! MUCH MORE LOVE Selfmade ® 2 SELFMADE ® EFTERÅR & VINTERKOLLEKTION 2022
Del
Print
Download PDF fil