Side 2
SLUT MED AT EJE Stor installationsvirksomhed lejer alt værktøj Læs mere om Solar Udlejning her En ny og bedre værktøjsmodel skal implementeres hos installationsvirksomheden Kemp & Lauritzen. Fremover skal alt værktøj nu lejes igennem Solar. Det skaber fordele for både medarbejdere, produktiviteten og økonomien. Hos Kemp & Lauritzen er det slut med at have værktøj på lager. I samarbejde med Solar og NetHire bliver værktøjet i stedet stillet til rådighed via en app, hvor montøren kan leje det grej, der skal bruges. Værktøjet leveres og returneres med Fastbox. - Den her aftale betyder, at vi kan bruge vores tid og evner klogere ude hos vores kunder. Vi sparer vores medarbejdere for en masse spildtid, når der skal skaffes nyt værktøj, og når værktøjet går i stykker. Og det er en kæmpe fordel for vores kunder, der får mere værdi ud af vores teknikere, siger René Lund Rasmussen, direktør for Teknikhuse, Kemp & Lauritzen. Fremover får alle montører udleveret en værktøjskasse og en boremaskine af Solar. Resten skal lejes via appen. Formålet er øget produktivitet og bedre udnyttelse af ressourcer, forklarer Solar, der står bag aftalen. 2 s o lar.dk
Side 3
DET BETYDER AFTALEN: • Projekt- og serviceledere skal ikke længere købe værktøj til montørerne eller lageret • Alle medarbejdere bestiller fremover lejemateriel og værktøj via NetHire-appen • Montøren kan blive hos kunden og arbejde videre - I en tid, hvor det er svært at finde kvalificeret arbejdskraft, handler det om at få mere ud af dem, som er der. De skal ikke arbejde mere eller hurtigere, men derimod smartere. Digitale løsninger og stærk logistik er Solars speciale. Derfor giver det rigtig god mening at lade os stå for det praktiske, så montøren kan prioritere sin tid på opgaver hos kunderne, siger Søren Sørensen, regionsdirektør, Solar. s o la r. d k 3
