Formandens klumme: Så er der gang i den igen. Ovenpå en dejlig ferie ruller hjulene igen. Det har været en rolig sommer og det er godt nyt. Rent politisk har det ikke været stille, venstre bidrager med underholdning næsten dagligt og nu skal de alle skiftes ud i toppen. Meget pinligt forløb, sådan en storvask burde være holdt inde bag lukkede døre. Den nye regering har travlt med at få retten til tidlig tilbagetrækning til alle gennemført. Spændende projekt om det kan lykkes. Jeg tvivler. Nu er det foreløbigt udsat til foråret fordi man vil se hvad OK forhandlingerne giver. Lars Løkke kaldte det et bluf nummer, og jeg er tilbøjelig til at give ham ret. Det bliver helt sikkert ikke et ta` selv bord hvor min `ret` til pension er kommet nu. Alle har også ret til dagpenge men der er mange ting der skal opfyldes for at få dagpengene og sådan må det nødvendigvis også være, omkring ret til tidlig tilbagetrækning. Hvem skal bestemme hvem der er mest slidt? Derudover handler det jo også om økonomi. Hvem har råd til en pension hvor beløbet ligger langt under understøttelse og pensionsydelserne? Spændende at se hvad der kommer ud af det, håber man finder en løsning for fakta er at der er mange der godt kunne få glæde af en tidlig tilbagetrækning, men det koster. Ellers har vi haft TR møde hvor vi har gået overenskomsten igennem for at være godt forberedt til TR weekend i oktober. Der mødes tillidsmænd fra hele landet for at finde hvilke krav der skal prioriteres til forårets OK forhandlinger. Det skal nok blive en god weekend med mange gode debatter om vilkårene for vores arbejde. Derudover byder efteråret traditionen tro på en del medlemsmøder. En række møder uden fast dagsorden. 3
Download PDF fil