Dansk Center for Organdonation NR. 1 - FEBRUAR 2018 INDHOLD SIDE 4 Centret fylder 10 år 1 4 Aktivitetesrapport: Mange gode idéer 1 4 2017: Fortsat stigning i antal afdøde donorer 2 4 Årsmøde 2018 3 4 Hvad sker der i 2018? 4 4 Ny DR-dokumentar om organdonation 5 4 Kurser 5 Centret fylder 10 år - Sæt kryds i kalenderen den 14. juni Dansk Center for Organdonation blev indviet i 2008, efter et flertal i Folketinget besluttede at oprette et nationalt center for at styrke indsatsen for organdonation i Danmark. Det er nu 10 år siden. Torsdag den 14. juni I den anledning inviterer vi alle med interesse for organdonation til jubilæumssymposium torsdag den 14. juni kl. 14-17 i Skejby og byder derefter på lidt godt til ganen. Vi fortæller mere om programmet i næste nyhedsbrev, men kan allerede nu love, at der vil være indlæg, som taler til både hjernen og hjertet. Så sæt kryds i kalenderen allerede nu - det vil glæde os at se rigtig mange af jer, som er med til at gøre organdonation mulig. Aktivitetesrapport 2017: gode idéer til inspiration Vi har netop modtaget jeres aktivitetsrapporter fra året 2017, som viser, hvordan I sætter fokus på organdonation i jeres afdeling. Som inspiration giver vi her et par eksempler på, hvad I kan gøre i 2018. Quiz i National Guideline Intensivsygeplejerske, Birgit Skov Jensen, på intensivafdeling Nord på Aalborg Universitetshospital har for eksempel lavet en “tip en 13´ner”quiz i National Guideline for Organdonation. “Jeg har flere gange lavet quizzer om organdonation - og hver gang kaster de fleste af mine kollegaer sig ud i at løse dem med stor entusiasme” fortæller Birgit og fortsætter: “Der kommer rigtig mange diskussioner op om organdonation i kølvandet på quizzerne”. Kunne du tænke dig at bruge Birgits quiz i din afdeling, så send os en mail: skejby.dco@rm.dk Brug inspirationskataloget Du finder flere gode idéer i inspirationskataloget, som er tilgængeligt på vores hjemmeside organdonation.dk. Klik her for at gå direkte til inspirationskataloget. Kataloget er udarbejdet på baggrund af jeres aktivitetsrapporter og erfaringer med, hvad der styrker organdonationsområdet i afdelingerne. Brug det til at få ny inspiration til, hvordan du kan sætte fokus på organdonation i din afdeling i 2018. Kataloget opdateres med jeres nye inputs i løbet af foråret. En anden god idé er at hænge den nye plakat med nøgletallene for 2017 op i din afdeling, som blev udleveret på Årsmødet – ligesom donationsansvarlig sygeplejerske Hanne Andreasen her har gjort det på Rigshospitalets afdeling 4141. WWW.ORGANDONATION.DK 29 17 05 66 skejby.dco@rm.dk SIDE 1
Download PDF fil