Det er helt int med os . På Sygehus Lillebælt er vi åbne over for komplementær og støttende behandling. Vi tager vores patienters behov og ønsker alvorligt, og som patient skal du aldrig være nervøs for at fortælle os det, hvis du synes, at akupunktur får kvalmen efter kemobehandling til at lette, at hypnoterapi hjælper dig med at holde humøret oppe, eller at en bestemt slags urtemedicin tager toppen af dine smerter. Vi vil gerne vide det. Fordi vi som fagfolk ser vores patienter som hele mennesker - ikke kun som en diagnose. Og fordi den komplementære og støttende behandling kan have indlydelse på den behandling, vi giver dig. Komplementær og støttende behandling er behandling, der supplerer traditionel behandling som f.eks. kemoterapi. Det er behandling med plantebaseret medicin og ikkekonventionelle behandlingsformer som f.eks. akupunktur. Samtidig favner begrebet det eksistentielle og åndelige felt, psykologi og tro. Musikterapi, hypnose, akupunktur, kunstterapi og brug af urter er også gængse komplementære behandlinger. På sygehuset tilbyder vi vores patienter de behandlinger, som vi ved virker, men samtidig er vi bevidste om, at mange forskellige faktorer har indlydelse på, hvor hurtigt og godt man kommer sig som patient. Som overlæge Henrik Jensen fra Onkologisk Afdeling siger på næste opslag i folderen her: “Der er ikke evidens for, at det virker at give hånd til folk, men jeg gør det jo alligevel, fordi det giver en god fornemmelse.” Allerede i dag har Sygehus Lillebælt særlige tilbud til især kræftpatienter: Krop & kræft, som er hård fysisk træning for kræftpatienter, ernæringsrådgivning, psykologbehandling, familiesamtaler, samtaler med sygehuspræsterne, forsøg med store doser E-vitamin og Look good - feel better, et make up-kursus for brystkræftpatienter. De kommende år vil vi gerne forske endnu mere i behandlinger, der kan supplere dem, som vi allerede i dag ved virker. Vores Patient- og Pårørenderåd for Vejle Sygehus patienternes kræftsygehus har været på studietur til Universitetshospitalet i Zürich, hvor komplementær og støttende behandling er en integreret del af behandlingen på sygehuset, og rådet har inspireret os og øget vores bevidsthed om emnet. Helle Adolfsen Sygeplejefaglig direktør, Sygehus Lillebælt Det er helt int med os. 3
Download PDF fil