Tema Fokus på demens Den største risiko for at få demens er alder. Da vi bliver flere og flere ældre, stiger antallet af demenstilfælde også, forklarer overlæge Søren Jakobsen. Der er omkring 20.000 syddanskere, der har demens – og tallet er stigende. Hvad skyldes det? – Den største risiko for at få demens er alder. Og da vi bliver flere og flere ældre – og vi bliver ældre og ældre, ja, så stiger andelen af befolkningen, der har demens, også. Man regner med, at der i Danmark vil være omkring 140.000 med demens i 2040. Man ved desværre ikke meget om, hvad der er årsagen til demens. Om det for eksempel har noget at gøre med stress og søvn. Vi ved heller ikke, hvorfor der er flere kvinder end mænd, der får demens. Demens er i den forstand en ”ny” sygdom. Der var kun en halv side om demens i lærebogen, da jeg læste til læge. I gamle dage sagde man bare, at folk var forkalkede. Det er først gennem de seneste 15-20 år, at demens er blevet italesat som en egentlig sygdom. Derfor ved vi ikke så meget om sygdommen i forhold til for eksempel cancer. Hvad er dit bedste råd til dem, der har begyndende demens – og deres pårørende? – Hvis man har mistanke om, at man er ved at få demens, er det vigtigt at gå til læge, så man kan blive udredt. Jo før, man kommer i behandling, jo før kan man få den hjælp, man har brug for. Det er også utroligt vigtigt, at man tidligt får sat ord på sygdommen og de forandringer, den vil føre med sig. Hvis man ved, hvad det er, man har med at gøre – særligt som pårørende – kan man nemmere forstå og leve med det. Der er mange mennesker, som forstår at leve livet, selvom de har demens eller er pårørende til en dement. For er der noget demenspatienter kan, så er det at være i nuet. Nogle af dem, der har et rigtigt godt liv trods sygdommen er dem, der kan grine og nyde det, der sker lige nu. Det er sådan nogle, der tager ud og spiser en is sammen, selvom den demente har glemt det lige om lidt. De stopper ikke med at leve og lader sig ikke gå på af, at den demente har skældt ud tidligere på dagen. Hvordan er udsigten til at finde en behandling, der kan helbrede demens? – I dag har vi medicin, som kan bremse sygdomsudviklingen, men der findes ikke medicin, der kan helbrede demens. I forhold til Alzheimers sygdom er der dog en chance for, at vi engang i fremtiden vil kunne vaccinere mod sygdommen. Det hænger sammen med, at proteinet amyloid formentligt er årsag til Alzheimers sygdom. Patienter med Alzheimers sygdom har en større koncentration af amyloid i hjernen. Amyloid er et protein og derfor, vil man kunne vaccinere mod det – men det ligger langt ude i fremtiden. Mindst ti år. Det er en forfærdelig sygdom, som i særlig høj grad går ud over de pårørende. Hvad kan vi som samfund gøre for at forbedre livet for dem, der får demens? – Det bedste, vi kan gøre, er at indrette os mere demensvenligt – ikke bare i sundheds- og plejesektoren, men i hele samfundet, så vi bliver bedre til at forstå, rumme og kommunikere med mennesker med demens. For eksempel kan supermarkederne indrette en kasse til kunder, der skal have hjælp til betalingen, så de får den ekstra tid, hjælp og opmærksomhed, de har behov for. Det vil være godt både for patienter med demens, og også for svagtseende og mennesker med andre handicaps. Det er et lille eksempel på, hvordan man med enkle midler kan gøre livet for en person med demens mere overskueligt, roligt og værdigt – og som egentlig bare kræver, at vi bliver bedre til at sætte os i deres sted. september 2017 5
Download PDF fil
Arkiv