Tekst: Stephanie Lose. Fremtiden skal være røgfri Kan I ikke være ligeglade med, om folk ryger? Lad dem da ryge i fred!”. Det er reaktionen, man ofte bliver mødt med, når man arbejder for en røgfri fremtid. Og jo, egentlig kan vi jo være ligeglad. Hvis man er et voksent, selvstændigt menneske, der har lyst til at udsætte sin krop for rygning, så må man ret beset selv om det. Men den gennemsnitlige ryger begyndte at ryge som 17-årig. Derfor er det ikke et voksent menneske, der har taget beslutningen. Det er ikke en person, der fuldt ud kan overskue de konsekvenser, som rygningen har. Men konsekvenserne ER barske: Cirka hver tiende 11-17-årig kommer til at dø af rygning. Hvis du forestiller dig en skoleklasse på 30 elever, så er der altså tre af dem, der vil dø af rygning. Det er et problem, at vi giver en dårlig vane videre til de kommende generationer. Det er et problem, når vi tillader, at deres stærkt påvirkelige ungdomshjerner udsættes for de stoffer, der er i tobakken. Det er et problem, når de bliver afhængige, og kimen er lagt til et langt liv med tjære i lungerne. I Region Syddanmark tilsluttede vi os i foråret 2018 partnerskabet Røgfri Fremtid. Partnerskabet arbejder for, at vi i 2030 ser de første røgfri generationer. Her i regionen har vi blandt andet sat fokus på ungdomsuddannelserne, hvor vi sammen med kommuner og uddannelsesinstitutioner arbejder for at få færre unge rygere. Som 17-årig finder man ikke selv på, at man skal begynde at ryge. Man gør det, fordi man bliver påvirket af venner, familie og bekendte. Derfor har voksne rygere også et ansvar. Om man vil det eller ej, så kan man give en dårlig vane videre og bidrage til det image, som rygning har – at den hvide papirpind i mundvigen skulle gøre dem til noget særligt sejt. Derfor skal vi overordnet arbejde med to ting: Vi skal have unge mennesker til at lade være med at begynde, og så skal vi have voksne rygere til at stå ved det ansvar, de har som rollemodeller. Den gode nyhed er, at der er rigtig mange rygere, der gerne vil stoppe med at ryge. Faktisk er det cirka 73 procent, som gerne vil kvitte smøgerne. Det skal de have hjælp og støtte til. Og så skal de have respekt, for det er absolut ikke nemt. ”Der er ikke noget mere irriterende end en tidligere ryger, som stiller sig op og siger, at man ikke skal ryge.” Sådan siger Monica Fjellerad, som du kan se på forsiden af bladet her. Hun vil hellere have, at man ser, hvordan hendes liv er blevet på grund af rygningens konsekvenser. Derfor håber jeg, at du både som ryger og ikke-ryger vil læse om Monica, og blive lidt klogere på det liv og de konsekvenser, som rygningen kan føre med sig. Du kan møde en professor i lungemedicin, en hjerneforsker og så kan du komme med på et rygestopkursus. Rigtig god læsning! Stephanie Lose Og husk: Hvis du ønsker at stoppe med at ryge, så kan du ringe til Stoplinien på 80 31 31 31. 3 | 2018 Ta’ med hjem Gratis Fedt fra maven kan slanke armen Veteraner lærer at leve med angsten Tag hjernerystelse alvorligt Tema: Monica skal tænke over at trække vejret rigtigt Monica Fjellerads lungefunktion er kun på 19 procent. Efter mange års rygning er hun invalideret af KOL – det man tidligere kaldte rygerlunger. Læs temaet om rygning i dette nummer af Sund i Syd. Forsidefoto: Maria Tuxen Hedegaard Sundhedsmagasin for Region Syddanmark September 2018 Region Syddanmark Damhaven 12, 7100 Vejle, Tlf. 7663 1000 www.regionsyddanmark.dk Oplag 46.000. I 2018 udkommer Sund i Syd marts, juni, september og december Design og tryk Mediegruppen as – 11797 Redaktion Søren Braun, ansvarshavende redaktør Tine Glindvad Polat, redaktør Kom med gode idéer Skriv til redaktionen på sundisyd@rsyd.dk Læs Sund i Syd på www.regionsyddanmark.dk/sundisyd Miljø: Trykt på miljøgodkendt papir hos svane-, blomst- og FSC mærket trykkeri. september 2018 3
Download PDF fil
Arkiv