Side 16
Tænk på knoglerne De fleste forbinder knogleskørhed med ældre mennesker. Men faktisk begynder det at gå ned ad bakke for vores knogler allerede fra 20 års alderen. Et forskerteam i Vejle forsøger at løse gåden bag de skøre knogler og komme med forslag til bedre behandling. 16 Sund i Syd JUNI 2015 TEKST: MARLENE GRØFTEHAUGE FOTO: JESPER BALLEBY
Side 17
N år tante Agate får konstateret knogleskørhed, tænker vi måske: ’Jamen, det er også naturligt, for hun er jo gammel’. Men måske burde vi ikke tænke sådan, for knoglemassen begynder at dale allerede, når vi har passeret de 20 år. Faktisk har Danmark den kedelige rekord af flest tilfælde af knogleskørhed pr. 100.000 indbyggere i EU. D-vitaminmangel er måske en del af forklaringen, men det er ikke det hele, og mere ved man ikke i dag. På Sygehus Lillebælt i Vejle sidder et team bestående af lektorerne Thomas Levin Andersen, Kent Søe og professor Jean-Marie Delaissé, som forsker i aldring og de porøse knogler, der følger med. De kigger blandt andet nærmere på, hvordan man kan forbedre fornyelsen af knoglemassen ved, at cellerne populært sagt ’snakker bedre sammen’, end det er tilfældet i dag. Ifølge forskerne tror mange, at knoglerne bare er en slags stativ, der holder kroppen sammen, men sådan er det slet ikke. ”Knoglerne er et komplekst organ ligesom fx vores nyrer. De indeholder signalstoffer og celler, der er vigtige for mange processer i kroppen,” forklarer Thomas Levin Andersen og fortsætter: ”Derfor er vores største budskab til både læger og patienter: Tænk på knoglerne lidt før, der bliver problemer med dem. Det budskab og fokus er vigtigt for at forbedre behandlingen.” på at forbedre behandlingen og dermed højne livskvaliteten for knogleskørheds-patienterne samt kræftpatienter, der for eksempel har fået binyrebarkhormon i forbindelse med kemoterapi. Medicinen nedbryder knoglerne og gør selvsagt risikoen for brud større. ”Skøre knogler er et onde, der desværre kan være resultatet af kræftbehandling, og det er der for lidt opmærksomhed på. Vores håb er derfor er at give lægerne større indsigt i, hvad der sker, når de behandler, så patienternes knogler bliver skånet så meget som muligt,” siger Kent Søe, der ligesom sine kolleger er meget tilfreds med at have lægerne fysisk tæt på sig, da laboratoriebygningen er forbundet med sygehuset med en glasgang. ”Det gør, at vi kan forsøge at flytte lægernes bevidsthed om knoglernes betydning – også når vi bare mødes uformelt,” siger han. Hvis det lykkes forskerne at udvikle bedre behandling, skal patienterne ikke regne med at kunne få knogler, som da de var 30 år. Men håbet er, at behandlingen kan blive meget mere effektiv, end den er i dag. OSTEOPOROSE • Osteoporose kaldes på dansk knogleskørhed. • Sygdommen rammer hver 3. kvinde og hver 8. mand over 50 år. • Cirka 450.000 danskere har sygdommen. • Risikofaktorerne er blandt andet lav kropsvægt, for lidt motion, usund kost, for meget alkohol og overgangsalder før 45 år hos kvinderne. • Sygdommen kan ikke stoppes, men bremses med medicin. Læs mere: www.osteoporose-f.dk For lidt opmærksomhed Perspektivet er langt, og der kan gå mange år, inden forskerne står med en formel Trioen Thomas Levin Andersen, Kent Søe og Jean-Marie Delaissé nærstuderer knoglerne i laboratoriet på Sygehus Lillebælt Vejle. De kalder knogleskørhed for en folkesygdom, hvilket de i højeste grad ønsker at gøre op med. JUNI 2015 Sund i Syd 17
