HVAD ER EN ANDELSBOLIGFORENING? Generalforsamlingen Andelsboligforeningens højeste myndighed er generalforsamlingen. Enhver andelsbolighaver har adgang til at deltage i generalforsamlingen og her afgive sin stemme i forbindelse med de beslutninger, som forsamlingen skal træffe. Generalforsamlingen indkaldes af bestyrelsen, der samtidig udsender en dagsorden. Alle medlemmer af foreningen har mulighed for at stille forslag til behandling på den ordinære generalforsamling. Generalforsamlingen kan træffe beslutning om en lang række forskellige forhold af betydning for medlemmerne. Medlemmerne er forpligtede til at efterleve de beslutninger, som er truffet på generalforsamlingen. Såfremt man som andelsbolighaver misligholder for eningens vedtægter, husorden eller andre vedtagne beslutninger i foreningen, kan det føre til eksklusion og dermed ophør af den eksklusive brugsret og foreningsmedlemsskab. Beslutning om eksklusion træffes som regel af bestyrelsen. Bestyrelsen i andelsboligforeningen Bestyrelsen er generalforsamlingens forlængede arm og repræsenterer foreningen udadtil. Bestyrelsen består typisk af en formand og 2-4 bestyrelsesmedlemmer, der vælges på general forsamlingen for to år ad gangen. Bestyrelsen kan antage en administrator til at stå for foreningens økonomi, juridiske problemstillinger og den daglige drift af andelsboligforeningen. Herved uddelegeres bestyrelsens ansvar til en professionel, der er ansvarlig for, at foreningens vedtægter og generalforsamlingens beslutninger herunder budgetter - love og andre forskrifter overholdes. Bestyrelsen spiller herudover en stor og vigtig rolle ved overdragelse af andelsboliger. Overdragelses aftalen skal forelægges bestyrelsen til godkendelse. I henhold til det såkaldte maksimalprisprincip, hvor der ifølge andelsboligloven og foreningens vedtægter er regler om, hvad der maksimalt må handles til, skal bestyrelsen godkende at prisen er udregnet korrekt. Bestyrelsen kan forlange den aftalte pris nedsat og en eventuel overpris tilbagebetalt, såfremt prisen overstiger, hvad der er tilladt. THE FULL SERVICE PROPERTY HOUSE Kontakt Charlotte Rosenkilde 45 26 09 02 col@newsec.dk Newsec Property Asset Management newsec.dk
Download PDF fil
Cookiepolitik