GO’DAW JEG HEDDER LARS LARSEN De har på det seneste, været med til at forny Jysk Sengetøjslagers navn og logo, så vi i dag blot hedder JYSK – dog med fortællende undertekst: Sengetøj – Bad – Bolig. De har i øvrigt selv ændret til RMB – med undertekst: Reklame og Marketing Butikken. Så nu fik de ”kloge” reklamebureauer alligevel ret – efter 25 år. Nå, men det vender vi tilbage til sidst i bogen. Nu manglede jeg blot at få hold på økonomistyringen. Jeg mente nok, jeg var en god købmand – altså til at købe og sælge varer. Men det der med bogholderi vidste jeg til gengæld var min svage side. Så det skulle på plads inden jeg kunne starte op. Tilfældigvis boede der et mindre økonomiselskab i samme hus som Reklame og Marketing Butikken. Erik Bredahl hed ejeren. Han havde få år tidligere fået den geniale idé, at mange små virksomheder ikke havde evner eller økonomi til selv at styre denne del af et firma. Han havde så startet ”Økonomicentret”, som tog sig af bogholderi og regnskab for et par håndfulde små selskaber. Lige hvad jeg havde brug for. Så kunne jeg koncentrere mig om det, jeg var god til, og Økonomicentret kunne mod timebetaling styre regnskaberne. Jeg slap for at ansætte dyre folk, som jeg hverken havde økonomi eller beskæftigelse nok til – en unik løsning. Så var vi ved at være klar: Skilte på facaden, varerne var stablet fra loft til gulv, og endnu flere varer holdt klar i lastbiler udenfor. Store annoncer blev indrykket i Aarhus Stiftstidende, og personale var blevet ansat. Udover vi 3 ejere, havde vi ansat de bedste folk fra MinusService. Så alle vidste alt om varerne. Jysk Sengetøjslagers første dag Vi møder alle kl. 06.00 om morgenen for at klargøre de sidste detaljer. Ved 7-tiden ankommer venner, familie og leverandører for at give en hjælpende hånd. Præcis kl. 08.00 åbner jeg dørene til verdens første Jysk Sengetøjslager. Der er kø langt ned ad Silkeborgvej, i alt 122 forventningsfulde kunder venter på at komme ind i dette gigantiske slaraffenland. Alle kunder kan ikke være i butikken på én gang, så vi må lukke ind i hold af 40-50 stykker. Glædeligvis fortsætter det på samme måde til dørene lukkes kl. 20.00. Kunderne er begejstrede – vi er begejstrede – og jublen vil ingen ende tage, da vi får talt pengene op, 220.844,30 kr. på én dag. Det havde vi dog ikke drømt om i vores vildeste fantasi. Succesen var i hus, og det fortsatte de følgende dage, uger, måneder, år og kvarte århundrede. Vi bor der stadigvæk. Men der skulle ikke soves på laurbærrene. 14 dage senere åbnede vi i Hadsund og 14 dage senere igen i Aalborg. Efter 8 dages hæsblæsende åbningssalg, overlod vi butik 1 til min kompagnon Viggo Iversen som havde været butikschef i MinusService i Århus. Nu måtte han og hans stab klare hverdagen, mens resten rykkede videre til Hadsund, som skulle åbne om få dage. Hvorfor så lige Hadsund? Joh, nu var det sådan, at i MinusService i Aalborg havde jeg en utrolig dygtig dame – Kirsten Holst som var fra Hadsund. Så det var nærliggende at åbne 46
Download PDF fil
Cookiepolitik