Foreningen af Danske Skov- & Landskabsingeniører og Have- & Parkingeniører: Anvendelige kompetente medarbejdere Det grønne Danmark er vores arbejdspladser. Forvaltning af naturressourcerne på ejendomsniveau er i højsædet, når vi taler skov- og landskabsingeniører. Skov- og landskabsingeniøren er den medarbejder, der mest direkte er i kontakt med ejere, borgere og myndigheder. Skov- og landskabsingeniøren forstår, hvordan ressourcer som skove og natur skal forvaltes, og vi kan vejlede i de langsigtede beslutninger det er at forvalte naturlige ressourcer med tidshorisonter på 50, 100 og ofte endnu flere år ud i fremtiden. Skov- og landskabsingeniøren forstår, hvordan både kort- og langsigtede økonomiske hensyn skal spille sammen med ejernes langsigtede interesser. Skov- og landskabsingeniøren forstår dialogen imellem myndigheder, ejere, borgere og organisationer. En virkelighed, der ikke altid i udgangspunktet har sammenfaldende interesser, men som har samme vilkår - nemlig at bo i et tæt befolket land med knaphed på arealressourcer, og hvor vejen frem er dialog. Skov- og landskabsingeniøren er den medarbejder, der kender lovgrundlaget for arealanvendelsen, mest oplagt naturligvis Skovloven og Naturbeskyttelsesloven, men også Vandløbsloven, Planloven samt selvfølgelig det for ejere så vigtige juridiske grundlag for at indgå aftaler og handel. Skov- og landskabsingeniøren er den medarbejder, som i kraft af sin lederuddannelse forstår at motivere og få det bedste ud af sine omgivelser, hvad enten det er som arbejdsleder, som kollega eller som projektdeltager. Vores forening DSL har igen samlet en lille buket af skov- og landskabsingeniører, der fortæller om deres arbejdsliv. Der er stort spænd i arbejdsfeltet. Men det fælles er, at de har samme uddannelse, mange forskellige jobfunktioner for den enkelte og stor lyst til at bevæge sig med arbejdsopgaverne. Til inspirerende læsning for nye og gamle arbejdsgivere - og for skov- og landskabs ingeniørerne selv, der ofte går under forkortelsen SLing. Med venlig hilsen Henrik Steffensen Bach Formand for DSL Skov- og landskabsingeniør: Farverig palet af jobtitler Skovfoged, driftsleder, naturvejleder, projektleder, direktør, faglærer, produktionsleder, skovfogedassistent, vildtkonsulent, afdelingsleder, klitplantør, naturmedarbejder, teamleder, konsulent, driftskoordinator, driftsplanlægger, entreprenørchef, miljømedarbejder, produktionschef, afdelingschef, byggeleder, driftsassistent, fuldmægtig, godsforvalter, indkøber, kirkegårdsleder, landskabskonsulent, overgartner, regionschef, skovbestyrer, naturskoleleder, stadsgartner, administrativ leder, anlægschef, beplantningsudvikler, byplanlægger, centerchef, chefkonsulent, driftsplanlægger, enhedschef, entrepriseleder, fagkonsulent, forpagter, forskningsassistent, forvaltningschef, gartnerformand, GIS-konsulent, gruppeleder, IT-medarbejder, journalist, lektor, læplantningskonsulent, maskinkonsulent, maskinstationsleder, natur- & miljømedarbejder, natur- & vandløbsmedarbejder, naturplejer, områdechef, park- og vejchef, produktchef, Project Manager, projektkonsulent, projektmedarbejder, rådgiver, sagsbehandler, salgschef, salgskonsulent, sektionschef, sikkerhedsleder, eksportsælger, skovrider, specialkonsulent, udviklingschef, undervisningsassistent, vandløbsmedarbejder, vej- og parkchef, webudvikler. Kilde: DSLs medlemsregister 3
Download PDF fil
Arkiv