AF ERIK HANSEN BLEGMAND & JENS KAHR Kritiske spørgsmål til vandområdeplanernes faglige grundlag Mediefladen var i efteråret fyldt med billeder af iltsvind og døde fjorde. Enhver kunne se, at havmiljøet har det dårligt, så hvordan kan landbruget stille spørgsmål til vandområdeplanerne? " Når man ser på et Danmarkskort og sammenligner vandområdeplan 2 (VP2) (2015-2021) med vandom- rådeplan 3 (VP3) (2021-2027), er det iøjnefaldende, at store områder, som i VP2 havde omfattende ind- satskrav i form af målrettede efterafgrøder, i VP3 ingen indsatskrav får – og omvendt (figur 1). Som landmand og for os som landmændenes råd- givere er det meget svært at se en rød tråd i krave- ne til kvælstofreduktion i de tre vandplaner. For hver vandplan lægges en ny kurs, der fra landmandens synspunkt kun kan opfattes som en slingrekurs. Svaret fra Miljøstyrelsen (MST) er, at vandområ- deplanerne bygger på et solidt fagligt grundlag, og det bagvedliggende modelgrundlag er ’state of the art’. Men med billederne af iltsvind på nethinden er det så stadig legalt at stille spørgsmål til og undre sig over det faglige grundlag for planerne? Vi vil gøre et forsøg her. Lysforhold er ikke det eneste, der påvirker ålegræssets udbredelse I VP2 var modelgrundlaget ligeledes udråbt til ’sta- te of the art’, så det første naturlige spørgsmål er: Regnede man helt forkert i VP2, når der er så iøjnefal- dende forskelle mellem de to planer? Begge model- resultater kan ikke være rigtige. Hvilken vandplan skal man stole på? Der er modelfejl i beregning for kystområder Landbrugsorganisationer på Sjælland, Lolland og Falster har påvist, at der er modelfejl i beregningen af belastningen for Nakskov Fjord og kystområdet Rød- sand/Bredningen. For de to kystområder viste modelberegningerne, at kvælstofbelastningen mel- lem VP2 og VP3 var steget med henholdsvis ca. 55 pct. og ca. 50 pct. Det kan forklare, hvorfor der ingen indsats var i VP2, mens der i VP3 er behov for en stor kvælstofreduktion. Den forståelse af, at modellerne overestimere- de udvaskningen af kvælstof fra landbrugsarealer- ne, medførte, at der er udarbejdet to notater (1a, 1b), hvor Aarhus Universitet bekræfter, at der er lavet fejl i modelbereg- ningerne. Statusbelastningen for Nakskov Fjord blev i VP3 nedjuste- ret med ca. 143 ton N, og indsats- kravet er nu på højde med VP2. Konklusionen må være, at modeller og måden, man anven- der dem på, ikke er ufejlbarlige, og det er legitimt at stille fagkriti- ske spørgsmål til vandområdepla- nerne. Problematisk at fokusere på lystilgængelighed Vandrammedirektivet stiller krav om opnåelse af god økologisk til- stand, som i kystområder fastlæg- ges ud fra tilstanden af tre kvali- tetselementer: dybdeudbredelsen af ålegræs, algevækst (målt som klorofylkoncentration) og bunddyr. I modelgrundlaget for VP2 og VP3 er det ikke ålegræssets udbredelse i sig selv, der anven- des, i stedet bruger man lystil- gængelighed (Kd) som proxy for udbredelsen. Dette blev kritiseret i den internationale evaluering af VP2 i 2017 (2). Den internationale evaluering slog dengang fast, at det er et pro- blem at bruge Kd, fordi lystilgæn- gelighed ikke er den eneste for- udsætning for vækst af ålegræs. Dertil kommer, at sammenhæn- gen mellem Kd og kvælstoftilfør- sel er svag. Det er selvfølgelig pro- blematisk, når Kd netop bruges til at fastsætte den maksimale kvæl- stofudledning. Den internationale evalue- ring konkluderede, at ingen af de 12 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Download PDF fil
Arkiv