Side 8
På naturlige strækninger i de større danske vandløb kan man finde en stor artsdiversitet. På billedet ses ål, ørred, hork, aborre, stalling, grundling, skalle og elritse fanget på den samme korte strækning i Gudenåen. kommunerne) mange steder lægger begrænsnin- ger på, hvor meget naturlig dynamik, vandplanter og rod man kan acceptere. Her kommer vandrammedirektivet heldigvis vandløbene til undsætning, for lovgivningen på området er temmelig klar: De planlagte fysiske restaureringsindsatser skal gennemføres, og der er fx ekspropriationspligt, hvis der ikke kan findes en frivillig løsning ved de kon- krete projekter. Samtidig må kommunernes løben- DTU Aqua giver forskningsbaseret rådgivning En central del af DTU Aquas virke er forskningsbaseret råd- givning, som har fokus på fiskenes krav til levesteder i vand- løb, søer og kystområder. En stor del af den tilgængelige viden er samlet på sitet www.fiskepleje.dk, der er Danmarks største vidensbank om de danske fiskebestande, arternes biologi og de forskningsresultater, der understøtter arbejdet med forvaltningen og genopretningen af fiskebestande. Der er en risiko for, at de mange genopretningsprojekter ikke får taget tilstrækkeligt hensyn til fiskenes basale krav, når der samtidig skal indgås kompromiser med fx lodsejere, infrastruktur, øvrige naturhensyn og budgetter. Derfor er DTU Aquas rådgivning bredt tilgængelig og omfatter både myndigheder, erhverv, borgere og frivillige organisationer, som arbejder med genopretning af fiskebestandene og en bæredygtig forvaltning af disse. Erfaringen fra adskillige vandløbsprojekter har vist, at man opnår de bedste løsnin- ger, når alle parterne inddrages tidligt i processen. Det tager typisk flere år at gennemføre de større vand- løbsprojekter, som ofte er ressource- og omkostningstunge for de involverede parter. FOTO: NIELS ÅGE SKOVBO de vandløbsvedligeholdelse (fx grødeskæring og oprensninger) ikke give anledning til forringelse af miljøtilstanden eller forhindre, at miljømålene kan opfyldes. Kan kommunen ikke sikre dette hen- syn til miljømålene, så har den pligt til at tilpasse vandløbsregu- lativerne, så vandløbsvedligehol- delsen tilgodeser miljømålene. Hidtil er indsatsen i vandlø- bene i overvejende grad blevet gennemført ved frivillige aftaler mellem myndigheder og lods- ejere, hvilket som udgangspunkt giver den bedste proces. Men i takt med at vi nærmer os 2027 og stadig er meget langt fra målet om god økologisk tilstand i vores vandløb, er det afgørende nødvendigt at skrue op for tem- poet i indsatsen, herunder også at få taget hul på de projekter, som man ved er konfliktfyldte, og hvor det kan være vanskeligt at finde løsninger i mindelighed. Mens hovedparten af projek- terne skal gennemføres af landets kommuner, så ligger to af Dan- marks største spærringer (ved det nedlagte Holstebro Vandkraft- værk i Storå og ved Tangeværket i Gudenå) stadig på miljøministe- rens skrivebord med forventning om en afklaring i 2024. Bjarke Dehli og Finn Sivebæk er begge biologer og ansat ved Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi, DTU Aqua. 8 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Side 9
AF ANDREAS EBBESEN JENSEN DN og L&F om indsatsen på vandmiljøet: Tiden er inde til handling DM BIO satte Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer i stævne for at diskutere indsatsen for at forbedre vandmiljøet med de nye vandområdeplaner. De to organisationer var grundlæggende enige om, hvad der skal til for at vende krisen: mindre bureaukrati, mere lokal forankring, øget overvågning, flere data og mere politisk handling I pressen beskrives Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Landbrug & Fødevarer (L&F) ofte som to interesseorganisationer, der ikke kan blive enige om sær- lig meget. Som to kombattanter i hvert sit ringhjørne slås de mod hinanden i kampen om at få lov til at løbe med klima- og miljø- dagsordenen, lyder fordommen. Men selvom det er sandt, at DN og L&F er uenige på en række punkter, så er der også meget, de kan enes om. Det står hurtigt klart, da DM BIO inviterer Marie Østergaard, chefkonsulent hos Vand & Natur ved Landbrug & Fødevarer, og Thyge Nygaard, landbrugspoli- tisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, til en snak om de nye vandområdepla- ner, der skal sætte kursen for Dan- marks vandmiljøindsats frem mod 2027. Her får samtalen hurtigt karak- ter af en konstruktiv debat frem for en boksekamp. Som Thyge Nygaard formulerer det: ”Tiden er ikke inde til at kaste med mudder. Hvis vi skal nå at gøre noget ved de her problemer i tide, er vi nødt til at samarbej- de om fælles løsninger, der er for alles bedste.” Biodiversiteten overses i vandområdeplanerne De danske vandområdeplaner præciserer, hvor og hvordan vi i Danmark vil nå målsætningen om god økologisk til- stand i de danske vandløb, kystvande og grund- vand i overensstemmelse med EU’s vandrammedi- rektiv. Den første danske vandmiljøplan blev vedtaget i 1987. Siden 2015 har indsatsen gået under navnet vandområdeplaner, men planerne til trods er vand- miljøet ikke nået i mål med den ønskede ’god økolo- gisk tilstand’. De sidste ti år er kvælstofudledningen ikke blevet yderligere reduceret, trods politiske intentioner om netop det. Og med klimaændringerne, der forstær- ker effekten af næringsstofferne, betyder det, at blot 5 ud af 109 kystvande ifølge Miljøstyrelsen er i god økologisk tilstand. " Tiden er ikke inde til at kaste med mudder. Hvis vi skal nå at gøre noget ved de her problemer i tide, er vi nødt til at samarbejde THYGE NYGAARD I vandområdeplanerne 2021-2027 lægger rege- ringen op til at nedbringe mængden af kvælstof, der udledes i vandmiljøet, med 10.400 ton årligt. Der- udover er der gemt 3.000 ton, som der skal findes virkemidler til ved genbesøget i 2024. Så indsats- behovet er reelt 13.400 ton. Den indsats skal ifølge Miljøministeriet få 84 ud af 109 kystvande i god til- stand. Tiltroen til, at vi får indfriet vandområdeplaner- nes ambitioner om at opnå ’god økologisk tilstand’ i det danske vandmiljø om fire år, er dog svær at spore hos både Marie Østergaard og Thyge Nygaard. Og begge er frustrerede over, at vandområdeplanerne › ikke indeholder en plan for at styrke biodiversiteten ude i vandmiljøet. VANDMILJØERNE ER UNDER PRES DM BIO NR. 4 2023 9
