Side 4
AF BJARKE DEHLI & FINN SIVEBÆK Vi har en forarmet dansk vandløbsnatur Vandrammedirektivet forpligter Danmark til at sikre mindst ’god økologisk tilstand’ i grundvand, kystområder, søer og vandløb. Opgaven er omfattende, og den skal være afsluttet senest i 2027. Det bliver svært at nå, men der findes gode løsninger for vandløbenes biodiversitet " I søerne og i kystvandene er det overskud af nærings- stoffer, som er den altdominerende årsag til den dårli- ge miljøtilstand, men i vandløbene har en mangeårig og betydelig indsats mod den organiske forurening medført markante forbedringer i vandkvaliteten. For vandløbene er den helt store udfordring der- for, at mere end 90 pct. af disse gennem tiden er blevet reguleret. Det vil især sige, at de er blevet ret- tet ud og uddybet, og der er bygget opstemnin- I 1999 var gydebestanden på færre end 100 vilde havørreder i Villestrup Å, men efter at de sidste spærringer var fjernet, blev der i 2016 registreret en naturlig bestand på ca. 3.500 voksne havørreder ger med henblik på at styre og kontrollere den kraft, dynamik og vildskab, som naturlige vandløb oprin- deligt besad. Reguleringerne har oftest været foretaget med henblik på at imødekomme samfundets prioritering af mølledrift, dambrugsproduktion og ikke mindst dyrkningssikkerhed for det land- brug, som op gennem 1900-tal- let flyttede store dele af den intensive produktion helt ned i ådalene. I dag stiller samfundet nye krav til vores vandløb, hvorfor miljøforholdene og naturen skal genoprettes, så der igen kan ska- bes en mangfoldighed af liv i de mange tusind kilometer danske vandløb med tilhørende ådale. 7.500 stationer skaber et solidt vidensgrundlag Hos DTU Aqua har vi moniteret og forsket i de danske fiskebe- stande i mange årtier, og et omfattende moniteringsprogram (Planer for Fiskepleje) sikrer løbende opdatering af vores viden om fiskebestandene i alle landets vandløb. I alt har vi ca. 7.500 stationer fordelt i hele lan- det. Derfor har vi et indgående kendskab til problemerne, men 4 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Side 5
Kragebæk i Aarhus Kommune er et glimrende eksempel på forvandlingen fra rørlagt vandløb gemt væk under jorden, som med hjælp fra store maskiner genoprettes som et synligt og naturligt element i landskabet til glæde for biodiversiteten. FOTOS: PETER SØGAARD gennem vores forskning også til de løsninger, der skal implemen- teres, hvis fiskebestandene igen skal trives og bidrage til den bio- logiske mangfoldighed. En hjørnesten i vandramme- direktivet er ’kontinuitetsprincip- pet’, hvilket betyder, at vandløbs- faunaen skal kunne vandre frit i vandløbene samt mellem vand- løbene og havet som en livsvig- tig del af deres livscyklus. I de netop vedtagne vandområdepla- ner for tredje planperiode (2021- 2027), fremgår det fx, at der sta- dig er ca. 3.500 spærringer i de miljømålsatte vandløb, og at blot 16 pct. af vandløbene opfylder målsætningerne for fiskebestan- dene. Særligt for fiskene er spærrin- ger katastrofale, idet flere priori- terede arter bruger vandløbene som gyde- og opvækstvand i de første leveår, mens størsteparten af livet tilbringes i havet. Laks, havørred, snæbel, helt, havlampret og flodlampret er eksempler på arter, som alle er fuldstændig afhængige af at kun- ne vandre frit i selve vandløbene og mellem vandløbene og det marine miljø. Det gælder også for ålen, der bare foretager den modsatte vandring af laksefiske- ne og lampretterne. At det kan betale sig at fjer- ne spærringerne, er dokumen- teret ved utallige studier. Som et eksempel eksploderede havør- redbestanden i Villestrup Å ved Mariager Fjord, da først spærringerne blev fjernet. I 1999 var gydebestanden således på færre end 100 vilde havørreder i åen, men efter at de sidste spær- ringer var fjernet, blev der i 2016 registreret en naturlig bestand på ca. 3.500 voksne havørreder i åen, som blot er 20 km lang. På tilsvarende vis har der været arbejdet målret- tet med forvaltningen og genopretningen af de naturlige danske laksebestande i vores vestvend- › te vandløb. Her har de mange indsatser, som både handler om restaurering af vandløbene, regulering Fiskeindeks som kvalitets- parameter I 2015 kom fiskene med som et selvstæn- digt kvalitetsparameter i vandområdepla- nerne. Derfor er der udviklet to fiskein- deks, som på baggrund af undersøgelser ved elektrofiskeri kan vurdere den økologi- ske tilstand for fisk. I langt de fleste danske vandløb anven- des ørredindekset (DFFVø), som måler på tætheden af naturligt produceret yngel fra ørreder (og laks de steder, hvor denne forekommer). Ørreden er valgt som miljø- indikator, fordi den naturligt forekommer i langt de fleste danske vandløb og kun kan trives i sunde, rene vandløb. De største vandløb med dybere vand er ikke egnede som levested for ørred- og lakseyngel, og derfor bruger man her et artsindeks (DFFVa) til at vurdere den øko- logiske tilstand for fisk. Indekset fokuserer på fordelingen af de fundne arter og for- udsætter fangst af mindst tre arter ved elektrobefiskningen. VANDMILJØERNE ER UNDER PRES DM BIO NR. 4 2023 5
