LEDER Vandområderne har brug for mere end planer EU’s medlemslande vedtog i år 2000 vandram- medirektivet, der har til formål at sikre, at alt vand opnår ’god tilstand’. Det vil sige, at både den øko- logiske og den kemiske tilstand er god i vandløb, søer, den kystnære del af havet og grundvand. Er vi så nået dertil? Nej, bestemt ikke – langt- fra! Regeringen og Miljøstyrelsen har i sommeren 2023 iværksat den tredje generati- on af vandområdeplaner. I magasi- net hører vi fra nogle af de aktører, som kan gøre planerne til virkelig- hed, og her fornemmer man tyde- ligt en frustration over manglende arbejdsværktøjer til kommuner- ne og andre initiativtagere, irritati- on over manglende data og dårlig kommunikation, for få virkemidler samt for meget bureaukrati og ’kas- setænkning’. Især kommunerne og deres ansatte inden for området holder Karen Timmermann, medlem af DM BIO-udvalget ikke igen med kritikken af de ram- mer, der skal arbejdes under. Hel- digvis kan jeg mellem linjerne for- nemme en vilje og et stort ønske om at gøre det bedst mulige for de danske vandmiljøer lokalt. Et råb om hjælp for at forbedre biodiversitet og vandkvalitet. Og det er bestemt positivt. Eksperter på universiteter og vidensinstitutio- ner har længe råbt – måske for døve øren – om til- standen i de danske vandområder, men nu prøver vi igen. Inde i magasinet hører vi fra både Aarhus Uni- versitet og DTU Aqua, men også Niras A/S og fle- re kommuner kommer til orde. Desuden får Dan- marks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer lejlighed til at markere deres syn på vandområdeplanerne. Det er værd at bemærke, at netop begge dis- se organisationer som med én stemme peger på både bureaukrati, fejl og usikkerhed om data- grundlaget samt langsommelige processer som en væsentlig årsag til, at Danmark ikke for alvor ryk- ker sig fremad for at sikre den gode økologiske til- stand i vores vandområder. Der er stadig meget lang vej til målet om god tilstand. Den positive udvikling, vi så som føl- ge af bl.a. forbedret spilde- vandsrensning i 1990’erne og 00’erne, er stagneret de seneste ca. 10 år. Det betyder ikke, at de indsatser, der gennemføres, ikke virker. Men der er brug for yderligere indsatser, og effek- ten af initiativerne tager lang tid for at slå igennem. Der findes ingen hurtige løsninger. Det medfører bl.a. også, at der skal gøres en større indsats for at reducere kvælstofudled- ningen til kystvande og rense vores søer for fosfor. Initiativer i den retning bør gøres mere slagkraftige og effektive fra det politiske niveaus side. Den oprindelige deadline for at leve op til vandrammedirek- tivet var egentlig 2015, men fri- sten er siden blevet udskudt til 2027. Som DM BIO tidligere har skrevet om, så halter Dan- mark gevaldigt bagefter, når det kommer til at opfylde EU’s krav for god økologisk tilstand i vandløb, sø og kystvande. Miljøstyrelsen vurderer fx, at 41 pct. af Danmarks vandløb risikerer ikke at leve op til EU’s direktivmål i 2027. Så kære politikere! Derfor er det på tide at tage skeen i den anden hånd, få skabt mere tydelige rammer, fjernet barrie- rerne og sætte nogle flere res- sourcer ind på at redde vores fælles vandmiljø. 2 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Download PDF fil
Arkiv