giver et kvælstofmål på 1.243 ton N pr. år, som altså dækker over to signifikant forskellige beregningsre- sultater. Der er tale om komplicerede modelberegninger, men det er svært at forstå, at beregninger, der skal give os ’god økologisk tilstand’, kan falde så utrolig forskelligt ud. Beregningen på klorofyl viser, at der med den nuværende kvælstofbelastning fra oplandet er målop- fyldelse, mens der ville være behov for braklægning af op mod 100 pct. af oplandet til Kattegat, Isefjord og Roskilde Fjord, hvis målet for Kd skal nås. Det er rigtig svært at forstå – når netop algevæksten (dvs. klorofyl) skulle være den væsentligste faktor for det manglen- de lys til ålegræsset. Ifølge Miljøstyrelsens tilstandsvurdering af Katte- gat er der målopfyldelse på klorofylkrav og bunddyr, mens tilstanden af ålegræs er ukendt. Det betyder, at målbelastningen og det efterfølgende indsatskrav over for landbruget alene er fastsat på baggrund af Kd uden viden om ålegræssets faktiske tilstand i Kat- tegat. At der er målopfyldelse ift. klorofylkravet, bety- der, at det ikke er algevækst og dermed udledningen af kvælstof, der er en hindring for ålegræssets udbre- delse og vækst. Konsekvensen af fremgangsmåden er stor for alle landmænd i oplandet til Isefjord. Målbelastningen for Kattegat er så lav, at man i vandområdeplanen forde- ler reduktionskravet over oplandet til både Kattegat og Isefjord. Ellers ville målet ikke kunne nås. •Med fastholdelsen af Kd som eneste målparame- ter for ålegræssets udbredelse følger MST ikke den anbefaling, der blev givet i den internationale eva- luering i 2017, og fastholder en modeltilgang, der ikke kan forventes at give god økologisk tilstand for kvalitetselementet ålegræs (figur 2). •Kd (lys) anvendes som proxy for ålegræssets dyb- deudbredelse og som en væsentlig parameter, der indgår i vandplanernes modelgrundlag, men er ikke harmoniseret med det øvrige EU, hvorfor Danmark bruger andre parametre end vores nabolande. at fastslå modellens ’performan- ce’ anvender Dansk Hydraulisk Institut (DHI), der har stået for modelleringen, tre indekser ud fra valideringsdata: Spearman Rank, P-Bias og Cost Function (5, 6). Den væsentligste er Spearman Rank, der groft sagt giver et tal for, hvor godt målte og beregnede data passer sammen (7). Alle tre indekser klassificeres i fire klasser: ’Excellent’, ’Very good’, ’Good’ og ’Poor’. En gennem- gang af modelresultaterne viser, at parameteren Kd (lys) på Spear- man Rank for alle målestationer er beregnet til ’Poor’ for både Isefjord og Roskilde Fjord. For Kattegat er den ’Good’. For klorofyl er Spearman Rank for alle målestationer beregnet ’Poor’ for Kattegat og Isefjord. For to måle- stationer i Roskilde Fjord er den beregnet ’Poor’, og for en enkelt er den ’Good’. Konklusionen for Isefjord og til dels Roskilde Fjord og Kattegat er, at den anvendte model i kyst- områderne overvejende er dårlig, eftersom målte data ikke stemmer overens med modellens bereg- ninger. Alligevel danner resulta- terne grundlaget for målbelastnin- gen for Kattegat, Roskilde Fjord og Isefjord. Selvom modellen på et nati- onalt plan kan give retvisende resultater, er det relevant at sæt- te spørgsmålstegn ved, om den mekanistiske model er velegnet til at fastsætte kvælstofmål på lokalt niveau. Figur 2. Sommer årsmiddel (maj-sep.) sigtdybde [m] Kattegat station 93110002. Vær opmærksom på, at der ikke er data for årene 2007- 2010. Hvor gode er modellerne? For alle modellerne har man undersøgt, hvor god den enkelte model er til at beskrive eller forudsige den enkelte parameter som bl.a. klorofyl og Kd. For Modeller ændres uden begrundelse Det fremgår af det faglige bag- grundsmateriale til VP3 (8), at man Sommerårsmiddel (maj-sep) sigtedybde [m] Kattegat station Sommerårsmiddel (maj 9 -s 3 e 1 p 1 ) 0 si 0 g 0 te 2 dybde [m] Kattegat station 93110002 9,00 8,50 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 Gennemsnit af sommer-sigtdybde [m] Lineær (Gennemsnit af sommer-sigtdybde [m]) 14 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Download PDF fil
Arkiv