”Op mod 90 pct. af stenrevene i de kystnære områ- der er forsvundet, og ålegræsbedene er ikke i frem- gang. Begge er levesteder for en lang række planter og dyr og forbedrer i stenrevenes tilfælde også kyst- sikring. Men marine indsatser som disse er der mini- mal fokus på i vandområdeplanerne, og det er en skam,” siger Marie Østergaard og suppleres hurtigt af Thyge Nygaard: ”En af de største svagheder ved vandområdepla- nerne er den meget mangelfulde indsats for at for- bedre den fysiske tilstand i vandløbene. Det er der slet ikke afsat midler til, og det på trods af, at biodi- versiteten styrkes næsten øjeblikkeligt i de ferske vande, når man forbedrer vandløbskvaliteten,” siger han. kratisk bøvl har bremset indsat- sen på vandmiljøområdet. Marie Østergaard nævner minivådom- rådeordningen som et eksempel på tiltag, der ofte strandede på sagsbehandlerens skrivebord. Et minivådområde er et kon- struereret vådområde, der mere eller mindre renser drænvand for kvælstof og fosfor. Minivådområ- derne blev godkendt som virke- middel i 2015, men først i 2018 kunne landmændene søge om det – altså en ventetid på tre år. Da de så endelig kunne søge, Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening og Marie Østergaard fra Landbrug & Fødevarer mener begge, at en mere permanent etablering af kystvandråd i udvalgte danske kystområder vil give god mening. Bureaukrati spænder ben for indsatserne Et andet problem ved vandområdeplanerne, som DN og L&F’s repræsentanter hurtigt kan blive enige om, er hastigheden, hvormed de føres ud i livet. ”Jeg har været i L&F i syv år, og der har altid været en frustration over, at der ikke kommer mere fart på at løse de her problemer fra politisk side. Landmæn- dene vil jo rigtig gerne gøre en indsats for at forbed- re vandmiljøet, men alt for ofte bremser bureaukrati- et dem,” siger hun. ”Virkemidlerne i vandområdeplanerne er i man- ge henseender gode nok. Problemet er bare, at vi ikke har fået indrettet et system, som er i stand til at implementere og forankre indsatserne ordent- ligt ude i virkeligheden,” siger Thyge Nygaard og slår samtidig fast, at krisen ikke kan ordnes med et quickfix. ”Der findes ingen silver bullet, der kan løse pro- blemerne med vandmiljøet. Det tager både tid og koster ressourcer at løse det intelligent og effektivt,” siger han. Der findes mange eksempler på, hvordan bureau- FOTO: MIKAEL B. HANSEN strandede landmændene tit midt i processen, fx fordi kommuner- ne var for langsomme om at god- kende etableringen af minivåd- området, efter at Miljøstyrelsen havde godkendt det, forklarer Marie Østergaard. ”Der findes mange eksempler på, at Miljøstyrelsens tilsagn om minivådområder var udløbet, da kommunen endelig godkend- te projektet. Og så skulle land- mændene starte forfra med hele ansøgningen. Det siger jo sig selv, at man så til sidst ikke gider søge længere,” siger hun. Ringe datagrundlag Det er dog ikke kun bureaukrati og langsommelige processer, der plager den politiske indsats på vandmiljøområdet. Økonomi- en, eller manglen på samme, er også et stort problem ifølge Thy- ge Nygaard: 10 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Download PDF fil
Arkiv