Side 10
”Op mod 90 pct. af stenrevene i de kystnære områ- der er forsvundet, og ålegræsbedene er ikke i frem- gang. Begge er levesteder for en lang række planter og dyr og forbedrer i stenrevenes tilfælde også kyst- sikring. Men marine indsatser som disse er der mini- mal fokus på i vandområdeplanerne, og det er en skam,” siger Marie Østergaard og suppleres hurtigt af Thyge Nygaard: ”En af de største svagheder ved vandområdepla- nerne er den meget mangelfulde indsats for at for- bedre den fysiske tilstand i vandløbene. Det er der slet ikke afsat midler til, og det på trods af, at biodi- versiteten styrkes næsten øjeblikkeligt i de ferske vande, når man forbedrer vandløbskvaliteten,” siger han. kratisk bøvl har bremset indsat- sen på vandmiljøområdet. Marie Østergaard nævner minivådom- rådeordningen som et eksempel på tiltag, der ofte strandede på sagsbehandlerens skrivebord. Et minivådområde er et kon- struereret vådområde, der mere eller mindre renser drænvand for kvælstof og fosfor. Minivådområ- derne blev godkendt som virke- middel i 2015, men først i 2018 kunne landmændene søge om det – altså en ventetid på tre år. Da de så endelig kunne søge, Thyge Nygaard fra Danmarks Naturfredningsforening og Marie Østergaard fra Landbrug & Fødevarer mener begge, at en mere permanent etablering af kystvandråd i udvalgte danske kystområder vil give god mening. Bureaukrati spænder ben for indsatserne Et andet problem ved vandområdeplanerne, som DN og L&F’s repræsentanter hurtigt kan blive enige om, er hastigheden, hvormed de føres ud i livet. ”Jeg har været i L&F i syv år, og der har altid været en frustration over, at der ikke kommer mere fart på at løse de her problemer fra politisk side. Landmæn- dene vil jo rigtig gerne gøre en indsats for at forbed- re vandmiljøet, men alt for ofte bremser bureaukrati- et dem,” siger hun. ”Virkemidlerne i vandområdeplanerne er i man- ge henseender gode nok. Problemet er bare, at vi ikke har fået indrettet et system, som er i stand til at implementere og forankre indsatserne ordent- ligt ude i virkeligheden,” siger Thyge Nygaard og slår samtidig fast, at krisen ikke kan ordnes med et quickfix. ”Der findes ingen silver bullet, der kan løse pro- blemerne med vandmiljøet. Det tager både tid og koster ressourcer at løse det intelligent og effektivt,” siger han. Der findes mange eksempler på, hvordan bureau- FOTO: MIKAEL B. HANSEN strandede landmændene tit midt i processen, fx fordi kommuner- ne var for langsomme om at god- kende etableringen af minivåd- området, efter at Miljøstyrelsen havde godkendt det, forklarer Marie Østergaard. ”Der findes mange eksempler på, at Miljøstyrelsens tilsagn om minivådområder var udløbet, da kommunen endelig godkend- te projektet. Og så skulle land- mændene starte forfra med hele ansøgningen. Det siger jo sig selv, at man så til sidst ikke gider søge længere,” siger hun. Ringe datagrundlag Det er dog ikke kun bureaukrati og langsommelige processer, der plager den politiske indsats på vandmiljøområdet. Økonomi- en, eller manglen på samme, er også et stort problem ifølge Thy- ge Nygaard: 10 DM BIO NR. 4 2023 VANDMILJØERNE ER UNDER PRES
Side 11
”Finansministeriet sidder alt for tungt på pengekas- Lokal forankring af sen, og de økonomiske incitamenter til at få de her indsatserne er nøglen indsatser ført ud i virkeligheden mangler i stor stil – Thyge Nygaard er enig i, at mere og har gjort det i årevis,” siger han og kritiserer sam- præcise data om de faktiske for- tidig politikerne for ofte at være fastlåst i en 'kasse- hold i og omkring de pressede tænkning'. vandmiljøer er vigtigt. Det samme ”Politikerne skal blive langt bedre til at samtæn- er den lokale indsats og forankring ke virkemidler. Alt for ofte tales der om klimagevinst, af indsatserne, mener han. kvælstofgevinst og biodiversitetsgevinst i stedet for ”Implementeringen af virkemid- at se de tre områder som en helhed, der kan styrkes lerne skal skubbes ud lokalt, så vir- med de rette tiltag,” siger han. kemidlerne og indsatsen også bli- Et godt eksempel er restaureringen af ådale, som ver lagt de rette steder. Dybest set kan have en stor positiv effekt på både biodiversitet skal vi have landspolitikken ud og og klima samt reducere udledningerne af kvælstof- lokalpolitikken ind,” siger han. Den fer, forklarer Thyge Nygaard. holdning deler Marie Østergaard. Marie Østergaard er enig i, at virkemidlerne skal ”Jeg tror virkelig på, at lokal implementeres intelligent. Men det er svært at finde viden og lokale indsatser er essen- kloge løsninger på et uoplyst grundlag, slår hun fast. tielle værktøjer for at vende den ”Datagrundlaget for de her indsatser er enormt negative udvikling for Danmarks ringe. Vi mangler simpelthen et ordentligt overblik vandmiljø,” siger hun. over, hvor det giver mest mening at sætte ind hen- I forbindelse med godkendelsen ne. Det gælder både ift., hvor udledningen af spil- af de nye vandområdeplaner blev devand har den største negative effekt på vandmil- der etableret såkaldte kystvandråd jøet, samt hvor udledningen af kvælstofudledningen på fire kyststrækninger i Danmark – er størst i landbruget. Kun sådan kan vi lave målret- Vadehavet, Limfjorden, Ringkøbing tede indsatser med stor effekt,” siger hun. Fjord og Odense Fjord. Kystvand GEUS udarbejder kort, der viser niveauet af tilba- rådene består af et partnerskab geholdelsen af næringsstoffer – den såkaldte reten- med op til 20 medlemmer fra inte- tion. Jo lavere retentionen er i et område, jo mere resseorganisationer og -foreninger, kvælstof udledes der også i vandmiljøet. For nylig er som har lokal tilknytning til kystvan- der blevet udarbejdet en oversigt over oplandet til det og derfor kan sikre inddragelse en del af Limfjorden. af lokal viden og forankring. ”Min forventning var, at kortet over Limfjorden vil- Thyge Nygaard og Marie Øster- le være markeret med et rødt bælte (stort kvælstof- gaard mener begge, at en mere tab, red.) langs kanten af fjorden, men det viste sig, permanent etablering af kystvand at det overhovedet ikke var dér, den lave retention råd i udvalgte danske kystområ- " var. Den højeste udledning af kvælstof skete langt fra fjorden. Og det er et godt eksempel på, at virkeligheden ikke altid er, som vi forestiller os den,” Landmændene vil jo rigtig gerne gøre en indsats for at forbedre vandmiljøet, men siger hun. Pointen er klar: Bedre kort- alt for ofte bremser bureaukratiet dem MARIE ØSTERGAARD lægning og overvågning styr- ker indsatserne og mindsker risikoen for at lave til- der vil give god mening for net- tag, der gør mere skade end gavn. op at sikre den lokale forankring ”Vi skal jo helst ikke udløse en fosforbombe for at af indsatsen på vandmiljøområdet. løse kvælstofproblemet,” som Marie Østergaard for- Spørgsmålet er bare, om politiker- mulerer det. ne denne gang har tænkt sig at lyt- Hun mener også, at der skal mere fokus på spil- te efter. devandsproblemet fra byerne, som vi i hendes optik ”At Thyge og jeg sidder her og ikke har ordentligt overblik over. er enige om en masse ting, er der ”Vi fejler med overvågningen af spildevand. Der ikke noget nyt i. DN og L&F har mangler overblik over omfanget og viden om effek- været enige om mange af de her terne, og etableringen af overløb er som det vilde ting længe. Det er politikerne, som vesten,” siger hun. ikke udviser lydhørhed over for de Den kritik køber Thyge Nygaard dog ikke helt. problemer, vi råber op om. Men ”Man ved godt, hvor overløbene er henne. Og man har jo lov til at håbe, at det lokale forsyningsselskaber bruger milliarder på at ændrer sig nu,” siger Marie Øster- forbedre udledningen af spildevand. Det er i min gaard. optik ikke der, hvor det store problem er. Det er først og fremmest kvælstofudledningen fra landbru- Andreas Ebbesen Jensen er get, der skal tages fat om,” siger han. journalist i DM BIO. VANDMILJØERNE ER UNDER PRES DM BIO NR. 4 2023 11
