LEDER De blå muligheder og udfordringer ’De gemte og glemte skove’ – med den beskrivelse sætter marinbiolog Dorte Krause-Jensen og hendes medforfattere så fint ord på, hvordan vi overser sko- vene af ålegræs i vores havområder. Og det er nok ikke bare havets skove, men i det hele taget livet under havoverfladen, vi længe har prioriteret lavt. Momentum + sætter denne gang fokus på det blå – fjorde og hav. Mere præcist vil vi komme rundt om aktuelle problematikker, der vedrører klima, biodiversitet og produktion i havet omkring Danmark. Katherine Richardson pointerer, at havet har opta- get ca. en tredjedel af den CO 2 , vi har udledt siden den industrielle revolu- tion – og således hjulpet os med at mindske den klimaskadelige effekt af vores udledninger. Men ’havet har åndenød’, som Stiig Markager udtryk- ker det inde i temamagasinet. Her skriver han, at årsagen findes på land, hvor en intensiv udnyttelse af land- skabet har udledt store mængder næringsstoffer i årtier. Mogens Flindt supplerer med kon- krete tal: I Odense Fjord dækkede ålegræs- Karen Timmermann, Medlem af BIO-udvalget set år 1900 omkring 60 pct. af fjord- bunden. I dag er det tal mindre end 2 pct. Derfor har havets skove – hvis vi forstår at genskabe dem – et klima- mæssigt potentiale, eftersom ålegræsenge kan akku- mulere kulstof hurtigere end et tilsvarende areal af landjordens skove. For kort at vende tilbage til Dorte Krause-Jensen og hendes medforfattere, fremhæver de, at ålegræs- sets potentielle udbredelse i Danmark er ca. 2.200 km 2 , og at dette areal med ålegræs ville kunne lagre kulstof i den øvre meter svarende til mere end to års årlige, danske CO 2 -emissioner i 2020 tal. Det store potentiale er bemærkelsesværdigt, og med en aktiv, menneskelig indsats kan dette tal for- højes betydeligt. Det kræver dog, at nogen råber op. Her vil jeg som medlem af BIO-udvalget gøre mit til, at forskerne får ørenlyd og muligheder for at fremlægge og drøfte deres forskning i så bred en kontekst som muligt. Det gør os alle klogere og kan bidrage med løsninger på nogle af de udfordringer, vi har (BIO-udvalget varetager den politiske ledelse af DM BIO). I den sammenhæng skal mulighederne ved ’den blå biomasse’ også fremhæves. Potentialet for fx dyrk- ning af tang i danske farvande er meget stort: Op til 1 mio. ton pr. år, hvis der dyr- kes på omkring samlet 1 pct. af den danske økonomiske zone. I dag dyrkes der tang på 0,1 pct. af havarealet, men der er ingen nati- onal strategi for udvikling af blå biomasse. Dermed mangler der koordinering af alt fra forskning og udvikling til reservation af pro- duktionsområder i havplanerne. Vi ved også, at mange fiskebe- stande i danske farvande har det skidt. I Kattegat blev der i 2019 fanget 64 ton torsk. Det er 0,4 pct. af det, man fangede engang, skri- ver Stiig Markager. Igen kan vi gøre noget: I 2016 undersøgte forskere fra DTU Aqua forekom- sten af torsk på Bredgrund ved Sønderborg. Året efter udlagde man kunstige stenrev på områ- dets havbund, og da forskerne kom tilbage i 2018, registrere- de de over 100 gange så mange torsk netop der. Også fiskeriet kan der gøres noget ved. Nye metoder kan transformere trawlfiskeri fra en blind operation til et præcisionsfi- skeri. En sådan teknologioptime- ring kan bl.a. reducere bifangst. Fiskeriaktiviteten i nogle fiskeri- er vil kunne reduceres med ca. 30 pct., beskriver Ludvig Ahm Krag i Momentum + . Endelig vil jeg nævne ’lavtro- fisk akvakultur’, der kan define- res som opdræt af organismer, der ikke kræver fodring. Det kan være muslinger, tang mv. Men ifølge professor Jens Kjer ulf Petersen er det afgørende, at produktionen af de klima- og miljøvenlige fødevarer betyder netto fjernelse af organisk mate- riale og næringsstoffer, giver et lavt eller negativt klimaaftryk samt højere biodiversitet. Lad os gå fra det gemte og glemte til fuld opmærksomhed på et hav af muligheder. 2 MOMENTUM+ NR. 4 2022 ET HAV AF MULIGHEDER
Download PDF fil
Arkiv