LEDER Dommedag med lyspunkter Momentum+ har tidligere haft et tema om ”Kampen om jorden”, hvor det nationale perspektiv blev hånd- teret. I dette temanummer har vi løftet blikket til et globalt perspektiv og ser på ”Kampen om ressour- cerne”. En kamp som er blevet tydeligere for snart enhver dansker. Vi kan opleve det, når vi handler ind, og når vi ser på vores energiregninger. Vi er med krigen i Ukraine blevet opmærksomme på, at hvede og solsikker til olieproduktion dyrkes i Ukraine. Den vestlige doktrin efter 2. Verdenskrig om at fremme fredelig sameksistens med øget samhan- del er udfordret, ligesom globalise- ringens bagsider også har vist sig bl.a. i forbindelse med corona. Og det står slemt til, kan vi læse i dette temamagasin, hvor vi ser på problematikker om sand og vand, fosfor, kobolt, sjældne jordartsme- taller, olie og andre fødevareres- sourcer. Mange af udfordringerne har vi globalt set selv skabt med patenter, flaskehalse, politiske konflikter og toldskatter. Vi er for en række af ressourcer- Gertrud Knudsen, Formand for JA og formand for BIO ne nødsaget til at finde erstatnin- ger, og vi skal generelt blive bedre til at genanvende og spare på res- sourcerne. Globaliseringen har betydet, at der har været for lidt fokus på problemstillingen. Fx fosfor, som i fremti- den kan blive genstand for geopolitiske stridigheder. Det skyldes, at fosfor er et begrænset råstof, og at 70 pct. af verdens fosfor findes i Marokko. De kend- te, globale reserver svarer kun til forbruget 80 til 90 år frem i tiden. Nyt for mig er det, at reserverne med sand, der kan bruges til byggeri, er ved at slippe op. I dele af ver- den er sandet nu så værdifuldt, at kriminelle aktører slår ihjel for at få fat på det. Når verden skriger efter grønne teknologier, stiger udvindingen af råstoffer massivt. Bare efterspørgs- len på kobolt, der bruges i batterier, kan blive fra 6 til 30 gange højere i de næste 20 år, anslår Det Interna- tionale Energiagentur. Ca. 55 pct. af verdens kend- te koboltreserver findes i det uroplagede og mineral- rige land DR Congo. Kinesiske mineselskaber har sat sig på flere og flere miner i landet. 97 pct. af verdens produktion af jordartsmetallet neodymium finder sted i Kina. Der forbruges et ton neodymium i vindmøller, for hver megawatt møllen kan yde, og elbiler har ca. tre kilo neodymium i elmotoren. Per Kalvig, forsker emeritus på GEUS, betoner inde i maga- sinet, at den vestlige verden slet ikke har den infrastruktur til at for- arbejde råstoffer, som den grøn- ne omstilling kræver. ”Derfor ser man flaskehalse i forsyningerne, hvor Kina i dag har taget førertrø- jen og står for den overvejende del af produktionen af råstoffer, ” siger han. Der er dog også lyspunkter. Ifølge Cedric Habiaremye, land- brugsforsker ved Washington Sta- te University, er der et kæmpe potentiale i Afrika, hvor 60 pct. af verdens uopdyrkede agerjord lig- ger. Hvis jorden kom under plov og blev drevet korrekt, vil konti- nentet være i stand til ikke blot at brødføde sig selv, men over 60 pct. af verdens befolkning inden 2050. I år har vi i både i Europa, USA og ikke mindst på Afrikas Horn set ekstrem tørke. Vand er essentielt, og det er vigtigt at have fokus på vandbesparelser. I Danmark har vi vist, at det er muligt at reduce- re vandforbruget, uden at det er gået ud over velfærden. Det dan- ske vandforbrug er i dag ca. 40 pct. lavere end i 1980, mens det globale vandforbrug i samme periode er steget med ca. 30 pct. De danske erfaringer og know- how med vandforvaltning har da også gennem 2010-erne givet anledning til en stigende og bety- delig eksport af vandteknologi. Kampen om ressourcerne kan give en oplevelse af dommedags- stemning. Derfor er det vigtigt at holde fast i, at der er lyspunk- ter. Der er og kan findes løsninger – og danske erfaringer og know- how kan gøre en forskel. 2 MOMENTUM+ NR. 3 2022 KAMPEN OM RESSOURCERNE
Download PDF fil
Arkiv