LEDER Løs knuden op At takle klimaudfordringen er en bunden opgave. Den positive vinkel er, at der er næsten uendeligt mange måder, vi kan reducere udslippet af drivhusgasser på. Den negative tilgang er, at de løsninger, der virkelig batter noget, kræver mere forskning, flere penge, bedre planlæg - ning og styring - OG adfærdsændringer hos dig og mig. Oveni udfordringen med at nedbringe CO � -udslippet kommer, at det også er en bunden opgave at takle bio- diversitetskrisen samt at brødføde verdens voksende befolkning. Som vi kunne konkludere på den netop afholdte BIO konference ’Kam - pen om jorden’, så er der brug for fle - re jordkloder, hvis vi ser på de tre udfordringer hver for sig. Hertil kom- mer en række hensyn til vandmil- jø, landskab, friluftsliv, byudvikling, veje… Med regeringens seneste mel- ding om firedobling af elproduktio - nen fra vindmøller og solceller må arealudfordringen siges at være ble- vet endnu mere aktuel. Det kan synes uoverskueligt – og Gertrud Knudsen, Formand for JA og formand for BIO nogle gange skal man vælge mellem pest eller kolera. Skal vi have produk- tionsskov og ’dyrke’ klimaskov, hvor produkterne kan bruges i byggebranchen? Eller skal vi udlægge urørt skov? Vi skal se på, hvor det kan give mening og merværdi at se på multifunktionalitet, og hvor det er nødvendigt at tilgodese én enkelt interesse. Det kalder på grundig planlægning, interesseafvejnin- ger og prioritering af arealanvendelsen. Det gælder også, hvis vi alene ser på, hvordan vi kan mindske CO � -udslippet. Der afprøves og udvikles på mulighederne for at ’fange’ CO� og lagre den i under- grunden. Potentialet og perspektivet er stort og loven- de. Men der er behov for en mere præcis kortlægning og analyse, sådan som Maj Wendorff & Peter Frykman beskriver i deres artikel. Eller vil vi hellere bruge den fangede kulstof til at pro- ducere grønt brændstof til fly- og skibstrafikken? Power- to-X. En mulig teknologi, men ikke energieffektiv og dermed hamrende dyrt, som Karsten Capion fra Concito beskriver i sin artikel. Alle har vi hørt Greta Thunbergs opfordring om, at vi skal forbruge og flyve mindre. Under alle omstændighe - der kræver mange af indsatserne – uanset om vi ser på klimaudfordringer, biodiversitetsudfordringer og forsy- ning med fødevarer – en ændring i den personlige adfærd. Det er ikke let – og det tager tid. Men perspek- tiverne er lovende. Det er ikke et enten eller, men et både og. Vi kan som Christian Bugge Henriksen skri - ver godt fortsætte med at spise kød – men væsentlig mindre. Den dan- ske befolkning har en kedelig før- steplads i Norden med det største kødforbrug pr. dansker. Planlægning, interesseafvejning, prioritering og adfærdsændringer er afgørende, også når vi skal takle klimaudfordringer. For den enkelte er der ikke meget gulerod at hente ved at ændre adfærd – det skulle da lige være den gode samvittighed. Økonomerne peger på ’pisk’ i form af CO � -afgifter. Højaktuelt poli- tisk netop nu – hvor meget tør og vil politikerne gøre? Lars Gårn Han- sen peger på, at ensartede afgifter kan løse både opgaven med, at kli- mamålet nås samt sortere i tekniske klimaløsninger, så der gives incita- ment til, at de billigste tiltag gen- nemføres. Én af udfordringerne ved afgifter eller andre reguleringer i Danmark er, at den danske produktion kan flyttes til udlandet. Det er en pro - blemstilling, som er relevant både for fx cement- og landbrugsproduk- tionen. Henning Otte Hansen skri- ver fx i sin artikel om risikoen for at køerne flytter udenlands. BIO’s medlemmer favner de fag - lige kompetencer, som der er behov for til at udvikle og afprøve løsnin- ger samt kvalificere den nødvendige interesseafvejning og prioritering, så politikerne kan træffe de svære valg. Vi skal få tempoet op på kon- krete handlinger – kloden kalder og uret tikker. 2 MOMENTUM+ NR. 2 2022 DRIVHUSGASSERNES GORDISKE KNUDE
Download PDF fil
Arkiv