M+042021—Side 2

M+042021LEDER Nye materialer og genbrug - i stedet for brug og smid væk Min landbrugsskolekammerat, Steen Møller, viste mig for over 20 år siden et hus, som han selv havde bygget af ler, halm, gran og tagrør. Isoleringen var muslingeskaller eller høraffald. Huset var imponerende flot, og Steen syntes, at det måtte være fornuftigt at bygge et billigt hus, som ikke krævede en masse banklån, og som i princippet kun - ne pløjes ned, når man var færdig med at bruge det. Det var der desværre ikke så mange andre, som den gang syntes, selvom Steen fik markedsført ideen på TV i selskab med Daimi. Steen har dog ikke opgivet ideen, som lever vide - re, bl.a. på Friland på Djursland, hvor han nu bor. Det nummer af Momentum+, som du nu har i hånden, viser, at Steen så rigtigt i forhold til at bruge loka - le og genanvendelige byggemateria - ler, et koncept, som han har udviklet yderligere med genbrug af gamle avi - ser og tekstiler. Det er nok heller ikke tilfældigt, at netop Feldballe Frisko - les halmbygning, som omtales i star - JA formand, Hans-Henrik Jørgensen ten af Lars Kellers artikel om biogene byggematerialer, er nabo til økolandsbyen Friland, hvor Steens halmhuskoncept er videreudviklet – selv om det er Henning Larsens tegnestue, som krediteres i artiklen. Den grundlæggende kendsgerning, at vi ikke bor på en klode med uudtømmelige naturressourcer, er tilsynela - dende ved at gå op for flere og skabe forståelse for, at vi skal tænke nyt. Både Lars Kellers og Niels Morsings artikler om brug af træ og andre biogene materialer i byggeriet samt Mar - tin Hedevang Andersens artikel om genanvendelse af byggematerialer giver spændende vinkler på at reduce - re byggeriets meget store klimaaftryk. Niels Morsing løf - ter også sløret for, at adgang til billig beton formentlig er grunden til, at man fravælger træ som det klart mere kli - mavenlige alternativ. Bodil Pallesen har bidraget med to artikler, som hver især viser det arbejde, som allerede er igangsat i forhold til at udvikle genbrug af tekstiler til nye formål og brug af hamp som alternativ til bomuld. Erkendelsen af, at man fx hvad angår hampedyrkning skal starte helt forfra med at gentænke høst, rødning, og forarbejdning, her - under håndtering af lange fibre, synes jeg er spænden - de. Vi går ikke tilbage til 1800-tallet, men frem, med nye teknologier. Man kan også kun håbe, at Andre - as Vestbø og hans kolleger finder det biologiske alternativ til plastik, som de arbejder med. Artiklen beskri - ver meget fint, hvorfor plastik er så godt, men også udbredt og miljø - belastende. Der er selvfølgelig et opmuntrende perspektiv i Henrik Wenzels artikel om elektroplast og Power to X som et fossilfrit alternativ til vores nuværende brændstoffer. Jeg er også enig i, at prissætnin - gen på fx fly-og skibsbrændstof - fer bør afspejle klimabelastningen. Hvem sagde CO 2 -afgift? Jeg sav- ner måske overvejelser om, hvordan man kunne skabe en reel prissæt - ning på ikke-genanvendelige råstof - fer eller på byggematerialernes kli - maaftryk. Asbjørn Børstings artikel giver et spændende indblik i arbejdet i Det nationale Bioøkonomipanel, som har fat i hele paletten af udfordringer og muligheder. Han peger igen på, at også biomassen er nødt til at bli - ve genbrugt/recirkuleret, fordi vi skal stoppe med at trække råvarer op af undergrunden. Dette er sidste Momentum+ i 2021. Den 1. januar starter et nyt, fagligt samarbejde mellem JA, DSL og DM (Dansk Magisterforening) under navnet BIO. Her vil vi fortsat forsøge at påvirke debatten på det biovidenskabelige område ved at sætte medlemmernes viden og erfa - ring i spil. Momentum+ og arrange - menterne, hvor vi graver dybere i temaerne, samt JA Aktuelt fortsæt - ter under navnet BIO. Vi glæder os til samarbejdet og til at fortsætte arbej - det i 2022. Glædelig jul og godt nytår 2 MOMENTUM+ NR. 4 2021 RESSOURCER, RÅSTOFFER OG MATERIALERSide 1Side 3