LEDER Drop dogmerne! Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden med ”mindre end 1 pct. af landarealet til nogenlunde intakte økosystemer,” som Hans Henrik Bruun konstaterer i dette nummer af Momentum+. Han fortsætter: ”Danmark er nyttiggjort ud i alle hjørner på en måde, som ingen andre lande i verden er lykkedes med.” Det er efter min mening en meget præcis beskrivelse af det historisk betingede udgangspunkt for den natur- og biodiversitetsmæssige situation, som Danmark står i, og som de fleste er enige om, skal forbedres. Det er også baggrunden for regeringens natur- og biodiversitetspakke fra december 2020. Miljøministeren gør i et interview til Momentum+ nærmere rede for regeringens overvejelser, og det blad, du har i hånden, beskriver en række væsentlige problemstillinger omkring etableringen JA formand, Hans-Henrik Jørgensen af mere natur som, jævnfør overstående, er en vigtig målsætning. Med udgangspunkt i, at Danmark er et lille, relativt tæt befolket, fladt land, som det i vid udstrækning har været muligt at opdyrke til landbrug, skov eller for den sags skyld lynghede, kan man fortsætte et politisk og fagligt slagsmål om, hvordan vi får øget arealet med urørt natur. Hvis det er den eneste målsætning, kommer det i forhold til udgangspunktet til at tage lang tid og koste mange penge på erstatninger. Samtidig er det en målsætning, der let skaber fastlåste positioner, fx på bestemte procentdele af skovarealet som skal være urørt, eller hvad ’urørt’ egentlig er, som artiklerne også kommer fint omkring. Til gengæld peges på en vifte af muligheder, hvis udgangspunkt i stedet er, at det er biodiversitet og artsrigdom, det handler om. Heidi Buur Holbeck og Andrea Oddershede peger på de muligheder, der er på selve dyrkningsfladen, som er den største del af arealet, og på synergier mellem natur- og klimaindsats. En vigtig pointe er, at de fleste landmænd faktisk gerne vil gøre noget for at øge biodiversiteten på deres ejendom, men mangler viden, rådgivning og logiske støtteordninger. Victoria Schou Haabegaards artikel har til dels samme vinkel: Kan man tale om ’drift’ af urørte skove og må man hjælpe den ’urørte’ natur til hurtigere at komme til den tilstand, vi ønsker, biodiversitetsmæssigt? Beskrivelserne af de tasmanske nationalparker og deres vedligeholdelse viser også et andet paradigme, hvor publikumsadgang er tænkt ind i værdifulde naturområder. Eller skal den uforstyrrede natur kun have adgang for ’autoriserede personer’? Martin Kielland udfordrer vaneforestillingerne ved at pege på, at god biodiversitet kan findes ved Hovedbanegården i København eller i Ørestaden. Det er muligheder, der skal udnyttes og værdsættes, også pga. det pædagogiske aspekt, der ligger i at have artsrig natur lige uden for døren. Jeg er meget enig i, at biodiversitetspakken burde have en pulje til bynatur. Spørgsmålet om rewilding, store græssere, publikumsadgang og dyrevelfærd i naturen behandles i flere artikler. Må vildhesten dø af sult, når der nu ikke er en ulv til at aflive den? Hvor naturlig vil vi have naturen? Mette Termansen og Lars Dinesens artikel om IPBES-platformen beskriver fint det internationale arbejde omkring biodiversitet og peger på de centrale, danske udfordringer i forhold til natur i Danmark. Det opmuntrende er, at nogle af problemerne hænger sammen med samme type af tiltag for at opnå klimaforbedringer. Helt grundlæggende handler det om, at produktion og biodiversitet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Det vil være et godt udgangspunkt for udmøntningen af biodiversitetspakken. God læselyst! 2 MOMENTUM+ NR.1 2021 RUNDT OM NATUR- OG BIODIVERSITETSPAKKEN
Download PDF fil
Arkiv