Side 6
FOTO: COLOURBOX Forbrugerne har endnu ikke med deres egne øjne set mere imponerende devices end en robotstøvsuger, som ikke kan finde ud af at komme helt ud i hjørnerne af gulvet. Og en robotplæneklipper, der ikke kan finde ud af at samle nedfaldne æbler op under træet. Vi sidder fast i forestillinger Robotforsker og professor på Aalborg Universitet Ole Madsen bliver ofte spurgt om, hvornår kombinationen af avanceret robotteknologi og kunstig menneskelignende intelligens for alvor gør sit indtog i verden. Hver gang maner han til passende besindighed. ”Vi sidder lidt fast i Starwars og Terminator forestillinger om, hvad en meget intelligent robot egentlig er. Det er synd, for så bliver vi skuffede i stedet for begejstrede for de fantastiske teknologiske fremskridt, som finder sted.” ”Perspektiverne for robotteknologi er svimlende på lang sigt. Men der er ikke noget belæg for at have armene i vejret her og nu, hvis ambitionen er, at robotten skal kunne agere som mennesker.” ”Vi har to behændige arme, intuition, og uendelige frihedsgrader i fing- rene, når vi rør og griber fat om noget. Og vi føler hele tiden noget imens,” betoner Ole Madsen og fortsætter: ”Robotten er ikke særlig behændig. Så snart den skal efterligne mennesker, er den håbløst underlegen. Vi kan ikke engang få den til at lave en pandekage. Eller rettere, det kan vi godt, men så begiver vi os ud i en mission så omfattende, som de robotter der skal lande på Mars og udforske planeten. De har kostet adskillige milliarder dollars at frembringe.” ”Robotten kan til gengæld slå verdensmesteren i skak. Og den kan analysere alverdens forskningsrapporter indenfor et bestemt emne på få sekunder, hvis blot den kan få fat i de rigtige data. Men den er på kravlestadiet, hvis den skal handle spontant og intuitivt. Og den kan stadigvæk ingenting, som mennesket ikke har arbejdet hårdt på at lære den,” siger Ole Madsen. Robotten kender ikke konteksten Man skal passe på ikke at overbegejstres, når man taler om perspektiverne for robotteknologi, mener partner for NewTech i KPMG og formand for udvalget for Digitalt Erhverv i IT-branchen Bent Dalager. ”Hvis en robot skal udføre en menneskelignende funktion, som fx at kommunikere med sprog, så bliver forskerne nødt til at folde en helt ny videnskab ud, som kortlægger, hvordan vi mennesker kommunikerer. For robotten skal lære det hele helt forfra. Også alle de kompetencer, vi som mennesker ikke tænker over, vi er i besiddelse af for at kunne føre en ganske almindelig dagligdags samtale.” ”Hvis jeg stiller dig et spørgsmål, så har du en god idé om, hvad det går ud på, fordi vi er i en eller anden kontekst sammen. Robotten er helt blank,” siger han. 6 MOMENTUM+ NR.4 2020 TEKNOLOGI TIL MORGENDAGENS PRODUKTION
Side 7
FOTO: SHUTTERSTOCK I 1990 kostede en mobiltelefon 25.000 kr. Dengang var det stort set kun taxaselskaberne, Falck og politiet, der havde teknologien. Men da først de tekniske muligheder var tilstede, så kom prisfaldene i kvantespring. De selvkørende biler er et eksempel på, hvor på den ene side fantastisk og på den anden side hvor begrænset den ny teknologi kan være. ”De er i sig selv en utrolig teknologisk bedrift, men de har stadig udfordringer med at læse et trafikskilt, hvis det blot afviger en lille smule fra det, sensorerne har fået besked på at lede efter,” fortæller Bent Dalager. ”Placerer man diskret to små stykker gaffatape i siderne på et skilt, der viser hvor hurtigt du må køre, så kan du komme med alverdens kunstig intelligens og fintfølende sensorer – pludselig kan bilen få problemer med at læse skiltet, selvom der helt tydeligt står 60 km i timen.” ”Det får den, fordi teknologien ikke automatisk kender konteksten. Et menneske ved intuitivt, at de sorte streger, der viser et tal er det, der betyder noget, når det står på en rund plade ved en vej. Det er utroligt mange relevante data, der skal til, før vi ser noget, der minder om menneskelig intelligens,” forklarer han. Man ser spøgelser Hvis den ene barriere for, at vi ser en hær af intelligente robotter overtage samfundet og redde verden, er deres relative enfoldighed, så er den anden barriere den frygt, der går igennem gaderne, når vi offentligt debatterer den ny teknologi, mener Bent Dalager. ”Ligeså slemt det er at være overbegejstret for potentialerne, er det at være alt for skeptisk. Villigheden i samfundet til at gå nye veje er meget begrænset, og det er en kæmpe hindring for, at vi kan høste frugterne af den teknologi, vi opfinder,” betoner han. Ifølge Bent Dalager er uvilligheden først og fremmest kulturbåren. ”Det politiske system er lammet af frygt for at gøre noget forkert, når der er data på borgere involveret, og det præger debatten meget. Der er rela- tivt betydende stemmer, som hele tiden er ude og råbe ulven kommer.” ”De mener, at der behov for endnu flere stop-signs, som lægger en dæm- per på udbredelsen af ny teknologi. Det er der også behov for på nogle områder, men jeg mener, at der lige nu er et langt større behov for nogle klare go-signs”. Det virker som om, man helt glemmer at tænke over alterna- tivet, når man afviser projekter, mener Bent Dalager. ”Eksempelvis kan man med kun- stig intelligens finde sammenhæn- ge mellem børns tandpleje og risi- koen for, at de bliver negligeret i hjemmet. Hvis man bruger teknologi til at udpege børn, der har behov for særlig hjælp, så risikerer man jo at udpege et barn, der ikke har brug for hjælp. Men hvad hvis nu man samti- dig finder ni børn med særlige behov, som dermed kan få den hjælp, de har brug for?” ”Det er i disse år ikke noget legitimt argument. Juristerne i virksomheder og offentlige institutioner er meget bange for at gøre noget forkert, så hellere være på den sikre side og ikke gøre noget.” ”Det vi ser er, at man fx på hospi- talerne lukker det ene projekt ned efter det andet, selvom formålet er rent sundhedsmæssigt. Ikke ale- ne kommer vi ikke fremad, men vi begynder faktisk at gå baglæns,” siger Bent Dalager, som udover sine andre poster er næstformand i Red Barnet. › TEKNOLOGI TIL MORGENDAGENS PRODUKTION MOMENTUM+ NR. 4 2020 7
