Side 2
LEDER Teknologien og fremtidens udfordringer Dette nummer af Momentum+ fokuserer på ’Teknologi til morgendagens produktion’ og på, hvordan både fysisk og digital teknologi kan hjælpe os i de udfordringer, vi har i fremtiden med at skulle producere mere med mindre miljøpåvirkning Temamagasinets forfattere Jesper Rasmussen og Inge Sandholt giver os et godt indblik i hhv. dronernes og satel- litternes muligheder. Droner giver fx muligheder for at identificere ukrudt meget præcist, således at man ikke sprøjter unødvendigt, og satellitter giver muligheder for at overvåge meget sto- re arealer. I artiklen ’Teknologi til nutidens pro- duktion’ får vi fra Ole Green bl.a. et ind- blik i markrobotternes muligheder. En Bjørn Øst Hansen, medlem af JA’s bestyrelse vigtig pointe er, som Ole skriver, at computere ikke bliver trætte. Vi har mange ensformige opgaver, og mennesker laver oftere fejl, når vi er udmattede. Heldigvis er robotter og computere gode til ensformige opgaver. Men hvorfor har tech industrien så meget fokus på landbruget? Thomas Davidsen har i artiklen ’Det selvkø- rende landbrug’ snakket med Bent Dalager fra KPMG, der nævner, at landbruget er den sektor, hvor udrulningen af robotteknologi og kunstig intelligens i disse år forløber mest gnidningsfrit. Landbruget er dermed en succeshistorie – også for leverandørerne. Men samtidig er det også et godt sted at teste ting i og med, at præcisionen for en lugerobot ikke nødvendigvis skal være den samme som i industrien. At landbruget mange steder også dækker store områder, gør det kun logisk at benytte sensorer og remote sensing teknologi som fx satellitter og droner for at få et helheds- billede. I ’Digitaliser eller dø’ kommer Jacob Neergaard ind på de muligheder, kombinationen af meget data og com- puterkraft giver for at være på forkant med rådgivnin- gen. Store summer bliver for tiden investeret i at udvikle modeller til rådgivning baseret på dataanalyse og stati- stik, fx når landmanden skal vælge, hvilke sorter der skal dyrkes, men også muligheden for fx at forudsige risiko- en for svampeangreb. Dette kan kun lade sig gøre med store mængder data – fx fra satellitter og sensorer. Et stort og ubesvaret spørgsmål er, hvem tilhører data, når landmandens afgrødeydelse, jordforhold og vejret bliver målbare? I ’Landbruget og de bæredygtige teknologier’ kommer Niels Heine Kristensen og Stine Rosenlund Hansen ind på nogle af de kompetencer, der bliver vigtige i fremtiden. Samarbejde nævnes her, og man skal ikke glemme, at succesen kræver, at vi samarbejder – både forskere, producenter og slutbrugere imellem. Som også Thomas Davidsen nævner i ’Teknologiens barrierer’, så er vi blevet vist et skræmmebillede af, at robotterne kommer og overtager vores job. For at realisere teknologiernes potentiale kræves modige ledere, der ikke er bange for at blive overflødiggjort, men ser potentialet i et samarbejde mellem computer og menneske. Det er dog også vigtigt, at vi i fremtiden ikke kun har teknologi for de industrialiserede landbrug i tankerne, men også udvikler løsninger, der kan omsættes fx syd for Sahara, hvor vi typisk taler om mindre og ineffektive landbrug. Det er samtidig områder, hvor de største udfordringer for fødevareforsyningen forventes. Der er ingen tvivl om, at vi vil få meget mere teknologisk hjælp i fremtiden – i hvilken form bliver spændende at følge. 2 MOMENTUM+ NR.4 2020 TEKNOLOGI TIL MORGENDAGENS PRODUKTION
Side 3
INDHOLD 04 Teknologiens barrierer Af Thomas Davidsen 09 Landbruget og de bæredygtige teknologier Af Niels Heine Kristensen & Stine Rosenlund Hansen 13 Det selvkørende landbrug Af Thomas Davidsen 18 Satellitter bør være en del af løsningen Af Inge Sandholt 22 Mens vi venter på den fuldautomatiske drone Af Jesper Rasmussen 27 Teknologi til nutidens produktion Af Ole Green 31 Digitaliser eller dø Af Jacob Neergaard 28 Redaktionens klumme Af Mikael B. Hansen TEKNOLOGI TIL MORGENDAGENS PRODUKTION







