LEDER Basis for grøn omstilling Hvis vi skal nå målene for reduktion i CO2-udledninger i 2030, har vi meget travlt, og der er ingen vej uden om en markant reduktion af de udledninger, som knytter sig til fødevareproduktionen, nationalt og globalt. Det er temaet for dette nummer af Momentum+. Der er heller ingen vej uden om at gå over til at tale om nettoudledninger og se økosystemerne som en helhed, som Katherine Richardson påpeger i sin artikel. Fx illustreret ved problematikken om sojaskrå fra Sydamerika, som samtidig betyder afskovning og dermed reduceret binding af CO2 i oprindelseslandet. Nettoudledninger betyder, at man kan indregne kulstofbindingen i biokoks, som også har jordforbedrende egenskaber og samtidig leverer biobaserede højkvalitets brændstoffer. Men grundlæggende afbrænder man stadig kulstofforbindelser, og fortsætter CO2udledningen. Katherine Richardson peger også på vanskeligheden i opgørelsen, fordi forskellige udledninger tæller uens i de overordnede regnestykker, eksempelvis ved at biobrændsler konteres JA formand, Hans-Henrik Jørgensen der, hvor de produceres. Ikke, hvor de brændes af. Men vi skal over til en beregning, hvor fx biobrændsler indgår med det fulde CO2-aftryk. Så biobrændsler er for mig at se et overgangsfænomen på vejen mod de nødvendige CO2-reduktioner, men selvfølgelig her og nu bedre end afbrænding af fossilt brændsel. I forhold til det husdyrintensive, danske landbrug er forsyningen med protein og de dermed forbundne drivhusgasudledninger et centralt problem. Særligt hvis man medregner det fulde aftryk af afskovning, som finder sted i et foruroligende tempo. Bæredygtige proteinkilder, eksempelvis fra græs, er centrale i løsningen af den problemstilling og kan i bedste fald også bidrage til at erstatte animalsk protein i menneskeføde. Flere artikler, bl.a. Tommy Dalgaards, peger på sammenhængen mellem at nedbringe CO2-udledningen og samtidig opnå andre miljøforbedringer som reduktion af kvælstofudledning ved dyrkning af græs til biomasse. Denne tankegang genfindes i nogle af de overvejelser, som p.t. ligger omkring reformer af den fælles landbrugspolitik i EU, hvor der overvejes omlægning af støtten til fordel for eksempelvis biomasseproduktion. Men klart er der brug for en mere sammenhængende strategi og et samspil mellem en vifte af midler. En stor fare ved at fokusere på delløsninger er, at man mister overblikket. Jesper Svendsgaards artikel fastholder, at når 24 pct. af drivhusgasudledningerne globalt kommer fra fødevareproduktionen, er der her en vigtig nøgle til at finde reduktioner. Og hvis det lykkes at reducere udledningerne fra transport, opvarmning og byggeri, vil betydningen af fødevaresektorens udledninger blive relativt større. Svendsgaards konklusion er den ubehagelige, at vi skal reducere vores andel af animalsk protein i fødevarerne. Heldigvis er der en del vegetarer i Indien, men globalt forventes i øjeblikket et markant højere kødforbrug. Det hænger dårligt sammen med målet om at reducere drivhusgasudledningerne. Skriften på væggen er, at forbrugerne i de rige lande skal reducere den animalske protein i kosten, og at andre lande ikke tilnærmelsesvis skal op på det niveau, vi har i de Vestlige lande – uanset om variationen er stor geografisk og kulturelt. Kødforbruget pr. person i Danmark er i øvrigt steget med 75 pct. fra 1959 til 2004, ifølge DTU. Alt i alt synes jeg imidlertid, at artiklerne som helhed er opmuntrende læsning. Der er basis for væsentlige forbedringer og effektiviseringer med kendte teknologier. Og oven i købet et eksportpotentiale, hvis det lykkes at blive førende i forhold til en CO2-effektiv fødevareproduktion. Det kan man høre meget mere om på JA’s konference den 20. oktober 2020, hvor flere af forfatterne går i dybden med både muligheder og udfordringer. Jeg glæder mig til at møde mange af JA’s medlemmer den dag. 2 MOMENTUM+ NR. 3 2020 FØDEVARER I GRØN OMSTILLING

INDHOLD 04 Jordbrug er en vigtig nøgle Af Katherine Richardson 06 Fødevareproduktionen og det klimaneutrale samfund Af Jesper Svensgaard 10 Klimagasser og sojaimport Af Aske Skovmand Bosselmann 14 Den enkelte landmands indsats er helt central Af Hans Roust Thysen 17 Tænk cirkulært Af Thea Lyng Thomsen & Christopher Sorensen 20 Biomasse, biogas og bæredygtighed Af Tommy Dalgaard 24 SkyClean Af Henrik Stiesdal 28 Biochar – en ’dark horse’ i klimadebatten Af Jacob Neergaard 30 Græsprotein – et dansk alternativ til soja med eksportpotentiale? Af Mette Lübeck & Peter Stephensen Lübeck 35 Redaktionens klumme Af Mikael B. Hansen FØDEVARER I GRØN OMSTILLING MOMENTUM+ NR. 3 2020 3

    ...