AF SØREN RIIS DIETZ For en klimaneutral og grøn omstilling Hvordan kan vi kan blive klimaneutrale i 2030, fremme biodiversiteten og have et godt liv i vores boliger? BJERG Arkitektur deltager i regeringens klimapartnerskab og har et skarpt øje mod 70 pct. reduktionsmålet for klimagasser i 2030 Siden industrialiseringen har vi kloden Naturen synes derfor at være noget, vi indhegner, noget vi rundt fældet skove og gravet kul op – brænder af eller noget, der tørrer ud. afbrændt det for at få bygninger De fossile ressourcer, som vi stadigvæk tapper i under opvarmet og få gang i industrialiserin grunden, har ikke samme synlige konsekvens. Ingen sæt gens hjul. I 1800tallet udgjorde skove ter rigtig spørgsmålstegn ved Norges enorme eksport af kun 3 pct. af arealet i Danmark. I dag olie og gas. Eksporten fra Norges godt 5 mio. indbygge udgør det sammenhængende skov re af olie og gas svarer til et CO₂ bæredygtigt aftryk fra 298 areal 11 pct. mio. mennesker! Hele den udvikling kan følges i I den danske undergrund presses olie- og gasressour atmosfærens indhold af klimagasser, cerne ud, så hver tønde olie nu kræver tre gange så meget hvor CO2 er den klimagas, vi måler på. energi at producere som før produktionens højdepunkt – dvs. udvindingen medfører en tre gan ge højere CO₂ klimaeffekt pr. produce Vi skal både bygge og renovere ret tønde. København fejrer biomasseom til ekstrem energieffektivitet og samtidig anvende klimarigtige lægningen af Amagerværket og Ama ger Bakke, hvor der brændes impor teret biomasse og affald af i enorme løsninger baseret på klimarigtige mængder, for at 98 pct. af København materialer for at nå i mål kan dækkes med varme og varmt vand. Systemet sælges til hele verden som ’grøn omstilling’… Forløbet, hvor skovene næsten for Vel vidende, at verden ikke har biomasse eller affalds svandt, blev også til en udvikling, hvor ressourcer til alle! der både blev længere til natur og bio diversitet fra byerne – hvor nu over Helhedsløsninger 2/3 af jordens befolkning bor – og I BJERG Arkitektur arbejder vi med en holistisk strategi. mindre af den. Arkitekturen har altid været i et spændingsfelt mellem ren Den natur og biodiversitet, vi siger, funktion og ren æstetik. Det er noget relativt nyt, at kli at vi nu beskytter, er ofte den sam maudfordringerne og bæredygtigt byggeri redefineres i me, vi sætter landbaserede vindmøl disse år. ler op i. Det er den natur, der i Austra Dels fordi vi på den ene side ønsker at være tættere lien udtørres pga. klimakatastrofen. på naturen, have mere af den (læs større biodiversitet og 4 MOMENTUM+ NR. 1 2020 KLIMA, BOLIG OG BOFORMER
Download PDF fil
Arkiv