LEDER Start med at ændre bygningsreglementet Hvis en 70 pct. reduktion af CO2-udslippet skal nås inden 2030, er det uomgængeligt at se på byggeri og boliger, som står for 39 pct. af Danmark CO2-udledninger – dels ved brug, dels ved opførelse. Dette første nummer af Momentum+ i 2020 belyser problemet fra flere vinkler. En række artikler handler om, hvor dan vi med kendt viden og med kort varsel kan reducere boligbyggeriets kli mabelastning meget væsentligt, gen nem et skift fra beton og glasuld til naturmaterialer som træ og ålegræs, bare for at nævne et par stykker. Jen nifer Dahm Petersen og Skafte AymoBoot peger på problemet i, at vores bygningsreglement lægger hindringer i vejen for en markant øget anvendelse af træ, og samtidig slår flere forfattere fast, at vi er bagud – ikke bare i forhold JA formand, Hans-Henrik Jørgensen til vores naboer i Skandinavien, men også Tyskland og Schweiz. Et problem er selvfølgelig, at vi ikke har samme tradition for at bygge i træ som i nabolandene, så vi skal altså ændre vaner. Min landbrugsskolekammerat Steen Møller, kendt fra Friland, byggede for snart tyve år siden et hus af ler, gran træ og tagrør, isoleret med høraffald. Idéen var at skabe et lavenergihus af lokale materialer. Det er gentaget på Fri land med TV-dokumentation, bl.a. brug af gamle aviser og muslingeskaller som isolering. Steens pointe var, at ingen var interesserede i hans idé, fordi huset var for billigt! Søren Riis Dietz ridser problemstillingen rigtig fint op og peger på tre løsningselementer, nemlig øget energi effektivitet i de eksisterende boliger, fossilfrit byggeri og drift samt flere grønne flader, som samtidig har en bred vifte af andre gode egenskaber. Artiklen slutter med en optimistisk betragtning om, at reduktionsmålet på 70 pct. i 2030 kan nås, hvis disse løsninger anvendes kombineret og gennemført. Den anden vinkel er fremtidens bo- og boligformer mere bredt: Vil parcel- eller rækkehuset også fremover være den dominerende boligform, eller vil andelen af dan skere, som bor i etageboliger vokse fra den nuværende tredjedel af befolkningen? Hvor meget plads skal vi have individuelt og i fællesskab? Inde og ude? Morten Størups artikel tager afsæt i traditionelle forståelser af boli gens formål. Artiklen stiller relevan te spørgsmål til vores nuværende boliganvendelse set i lyset af ressour cetræk både til opførelse af boliger og det areal, som beslaglægges. Jeg synes, det er vigtigt, at man i plan lægningsovervejelserne husker de mere overordnede elementer, som han nævner, eksempelvis en forven tet øget mobilitet. Skal den komme ved at pendle eller flytte efter job? Ruben Andersen peger fint på de mange dilemmaer, som den bre de vifter af ønsker til boligområder ne giver anledning til og markerer behovet for en meget mere fleksi bel anvendelse af udenoms area lerne. Susanne Renée Grunkin næv ner behovet for bynær natur og giver eksempler på løsninger, som også styrker biodiversiteten. Søren Lahn og Rosa Lund beskri ver nye boformer, hvor planlægnin gen søger at finde nye veje, som kan reducere arealkrav både inde og ude, og samtidig anvise fælles løsninger på en række andre problemer. Det er meget opløftende, at den nødvendige klimareduktion inden for byggeriet er inden for rækkevid de, hvis man ellers politisk og virk somhedsmæssigt er klar til at tage de rigtige, vidtrækkende beslutninger. Start med at ændre bygningsregle mentet, som det også blev nævnt på JA’s klimakonference i 2019. God læselyst. Vi glæder os til at se jer til et debatmøde om klima, bolig og boformer i første halvår 2020. 2 MOMENTUM+ NR. 1 2020 KLIMA, BOLIG OG BOFORMER
Download PDF fil
Arkiv