LEDER Conservation Agriculture – et bidrag til løsninger? Sidste nummer af Momentum + i 2019 fokuserer på temaet Conservation Agriculture (CA) – en oprindelig amerikansk opfindelse, som havde til sigte at begrænse vinderosion på prærien, et kæmpe problem i 1930’erne, beskrevet som ’The Dust Bowl’. Men filosofien bag det amerikan- ske dyrkningskoncept, som efterføl- gende har bredt sig til mange dele af verden, kan formentlig bidrage til løsning af en del vores helt aktuel- le problemer omkring biodiversitet, udvaskning og måske klima. Selvom konceptet ikke uden problemer kan overføres til danske klima- og jord- bundsforhold. JA formand, Hans-Henrik Jørgensen Søren Ilsøe og Henrik Kruse Ras- mussen beskriver konceptet i hoved- træk, men også de vanskeligheder, man er løbet ind i pga. våde efterår og tørre somre i 2017 og -18. Med et endnu vådere 2019 er udfordringerne formentlig ikke mindre. Som alt nyt skal CA læres – ikke mindst, når det omplantes til nye forhold. Helt logisk falder dyrkningsomkostningerne og det deraf afledte klimaaftryk ved at reducere jordbearbejd- ningen til et minimum. Biodiversiteten stiger, og det ser ud til, at udbytteniveauet kan fastholdes. To artikler dokumenterer, at biodiversiteten stiger ved dyrkning efter konceptet. Også sammenlignet med arealer med pløjefri dyrkning, som er en mindre radi- kal udgave, hvor det øverste jordlag stadig harves. Iagt- tagelserne er rigtig spændende, også fordi de indehol- der elementer, som i et vist omfang kan overføres til de konventionelt dyrkede arealer, når man ser på, hvordan man her kan øge biodiversiteten, for eksempel i forhold til dyrkningsfladernes størrelse og nærheden af udyr- kede arealer, for eksempel levende hegn. En problem- stilling, som helt sikkert vil have stor aktualitet på gan- ske kort sigt. Pløjefri dyrkning ser, hvad biodiversiteten angår, ud til at være bedre end traditionel jordbehand- ling. På samme måde kan CA-principperne om dækket jord og efterafgrøder bidrage til både kvælstof- og kulstofbinding i det øverste jordlag. Ulempen ved CA er, at den umiddelbart ikke kan praktiseres uden brug af herbicider. Dermed er den i sin rene form svær at kombinere med økologisk dyrkning, selvom der er mange lighedspunkter i metoden. Økologi uden jordbearbejdning som ukrudtsbekæmpelse er svær, som det fremgår af de to artikler, som netop beskriver den problemstilling. Endelig peger Jørgen Olesen på, at det er svært at beregne effekten af CA i forhold til løsning af klimaproblemerne og CO2-binding. Som så ofte før må vi samlet konstatere, at når man graver dybere i problemstillingerne, bliver de mere komplicerede, også i forhold til CA, selvom man her holder sig på overfladen. Det ændrer ikke på, at der er tale om et spændende dyrkningssystem, som på kort sigt kan bidrage til at løse nogle helt aktuelle og påtrængende problemer. Der er til gengæld brug for hurtigst muligt at få øget det danske erfaringsgrundlag ved at inddrage et større areal og nogle forskellige lokaliteter og jordtyper. God læselyst 2 MOMENTUM+ NR. 4 2019 CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Download PDF fil
Arkiv