Metodens fortalere har den hypotese, at landbruget med Conservation Agriculture kan fremme jordens frugtbarhed, producere det samme eller mere med mindre input, øge biodiversiteten samt forbedre lønsomheden Conservation Agriculture er en betegnelse for en måde at dyrke jorden på, hvor man sigter mod at fremme de naturlige jordbundsprocesser mest muligt, beskytter jorden mod vind og vejr og gennem sædskifte forsøger at undgå opformering af sygdomme og ukrudt. Driftsformen er defineret af de tre nøgleprincipper: ● M inimal jordforstyrrelse ● P ermanent jorddække i form af en afgrøde, en efterafgrøde eller afgrøderester ● E t varieret sædskifte I stedet for at pløje og harve arbejder man i Conservation Agriculture (CA) med at skabe de bedst mulige betingelser for de jordlevende organismer, som gennem deres aktivitet kan være med til at sikre, at dødt organisk materiale (afgrøderester) nedbrydes og indarbejdes i jorden. Samtidig sikrer aktiviteten, at der skabes hulrum og porer i jorden, og at den bliver luftig og porøs, så der er plads til ilt og vand. Ved at sigte mod et permanent dække af jordoverfladen, beskytter man jorden mod solens udtørring og mod vind og vand, som fysisk kan slå jordens struktur i stykker med erosion til følge. Et varieret sædskifte modvirker opformering af ukrudt og sygdomme, som i et traditionelt system med jordbearbejdning til en vis grad kan begrænses ved at vende jorden. Sandstorme skabte idéen Mennesket har bearbejdet jorden, siden vi begyndte at dyrke afgrøder for flere tusind år siden. Det har været en konsekvent praksis i de fleste dyrkningssystemer indtil 1930’ernes USA, hvor Edward H. Faulkner satte spørgsmålstegn ved fremgangsmåden. Han mente, at jordbearbejdningen og især pløjning var den egentlige årsag til de voldsomme sandstorme, som ødelagde store områder i det midt vestlige USA. Metoder til reduktion af jordbearbejdning og beskyttelse af jordens overflade blev udviklet, og udtrykket ’Conservation Tillage’ blev introduceret. I løbet af 1940’erne blev der skabt såmaskiner, som tillod direkte såning uden forudgående jordbearbejdning og på samme tid udarbejdede Edward H. Faulkner teoretiske koncepter, der ligner de CA-principper, som vi kender i dag. CA udbredes verden over I de første mange år var interessen for direkte såning begrænset, og først i løbet af 1960’erne begyndte meto- FOTOS: SØREN ILSØE Ved at sigte mod et permanent dække af jordoverfladen, beskytter landmanden med Conservation Agriculture jorden mod solens udtørring, vind og vand, som fysisk kan slå jordens struktur i stykker med erosion til følge. den at vinde et vist indpas i USA. I begyndelsen af 1970’erne bredte direkte såning sig til Brasilien, hvor landmænd sammen med viden- skabsfolk udviklede det system, som vi i dag kalder Conservation Agriculture. Vi skal imidlertid frem til 1990’erne, før der for alvor begyn- der at ske noget. Her vokser udbre- delsen af CA eksponentielt i lande som Brasilien, Argentina og Para- guay, hvilket medfører en revolutio- nering af landbruget. Denne udvik- ling tiltrækker opmærksomhed fra andre dele af verden og fra store internationale organisationer som FAO og Verdensbanken. Gennem bl.a. udviklings- og forskningsprojekter udbredes CA til en række lande i Afrika og Asi- en. Efter årtusindeskiftet ses også en stigende udbredelse i en ræk- › CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG? MOMENTUM+ NR. 4 2019 5
Download PDF fil
Arkiv