Tre af fuglearterne med præference for Conservation Agriculture, nemlig vibe, landsvale og sanglærke, er ’agerlands specialister’, og hvad viben angår, så konstateredes kun ynglesucces på CA-marker, og her primært i vårbyg. Hjejle (N=16) Sølvmåge (N=15) Hættemåge (N=48) Tornirisk (N=181) Ringdue (N=277) Vibe (N=63) Stormmåge (N=815) Råge (N=120) Snit af alle (N=2990) Landsvale (N=76) Stær (N=51) Solsort (N=25) Skovspurv (N=101) Sanglærke (N=816) Hvid Vipstjert (N=16) Husskade (N=13) Gråkrage (N=133) Fasan (N=48) Tornsanger (N=47) Bysvale (N=14) Agerhøne (N=12) Gulspurv (N=29) Allike (N=14) Engpiber (N=60) levevilkårene for agerhøns. Set over alle år ser det ud som om, CA giver den største bestand. Dette skyldes især tilstedeværelsen af insekter, som er så livsvigtige for kyllingerne. Samtidig spiller dækningen, som CA yder med et konstant plantedække, en vigtig rolle. I tælleperioden februar-marts søger agerhønsene dækning på markerne, og her foretrækkes vinterraps og CAmarker med vintersæd, hvor sidste års stub, delvist nedbrudt halm og den nye afgrøde udgør en god camouflage til de gråbrune fugle. Figur 2. Præference for Conservation Agriculture for 23 fuglearter, der i undersøgelsen forekom i antal større end 10 (N = 2.990) vist som procentdel af fugle, der forekom i CA. Den gennemsnitlige præference er vist med rød søjle. 50 pct.-præference (hvor oarratenrgnee,Pfvoarrndædelrfeeertsrliiengjnleig.ceeligftomrelCleAm CbAlaong kdotnv2e3ntiaonretledry,rkdneinrg)feorrferekmohmævet med med mere end 10 individer i alt (N=2.990) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Denne præference er også med til at forklare, hvorfor der i 2017 var et højere antal agerhøns på de pløjede og pløjefri arealer end på arealerne, som dyrkes efter CA-principperne. I 2017 var der på de pløjede arealer et større areal med vinterraps på transekterne end tidligere år. For at opnå mere sikre resultater er der behov for større moniteringsarealer – dette vil kunne eliminere usikkerheder såsom afgrødefordelingen samt give et større datagrundlag. De andre fugle og CA Allerede i 2004 beskrev et videnskabeligt review på baggrund af de første europæiske erfaringer positive effekter af reduceret jordbearbejdning på arter som sanglærke og vibe, om end forskellige studier nåede forskellige konklusioner. Efterfølgende har en række især britiske studier eftervist positive effekter på fødeudbud i form af orme, insekter og frø og bl.a. påpeget, at en af årsagerne til tidligere divergerende resultater fx kan være, at årstiderne spiller ind, at vejret de enkelte år har stor betydning, samt at afgrødevalget de enkelte år også har stor betydning. Ved at foretage samtidige optællinger langs transekter med ensartet afgrødevalg i hhv. CA-marker og Pct. af registrerede fugle 18 MOMENTUM+ NR. 4 2019 CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Download PDF fil
Arkiv