Eksempler på størrelsesvariationen af indsamlede løbebiller (Carabidae), fra de største: Carabus coriaceus, Carabus nemoralis, de store og mellemstore: Pterostichus niger, Pterostichus melanarius, Poecilus cupreus, Calathus fuscipes, til de mindste: Anchomenus dorsalis og Bembidion lampros. småinsekter, bl.a. bladlus, springhaler, og larver af forskellige insekter. Færre forstyrrelser, tak Forstyrrelser i jorden kan have stor indflydelse på forekomsten og diversiteten af organismerne i systemet – også på løbebiller og edderkopper. Både forstyrrelsernes hyppighed og type har betydning, og en traditionel pløjning kan være skadelig for nyttedyrene dels pga. den fysiske forstyrrelse, men også fordi deres føde forsvinder. Omvendt kan minimalt forstyrrede marker bevare nyttedyr og potentielt flere arter, indeholde mere varieret føde, og samtidigt fungere som korridorer for nytteorganismer. Der skabes derved bedre vilkår for hele fødekæden. Af denne grund undersøgte og sammenlignede vi marker med forskelligt niveau af jordforstyrrelser: ● K onventionel jordbehandling (med pløjning) ● P løjefri dyrkning (med harve) ● C onservation Agriculture (minimal jordbehandling) Dette blev gjort med en forventning om, at forekomsten og biodiversiteten af nytteorganismerne ville øges i takt med faldende grad af jordforstyrrelser. Der blev i alt fanget cirka 1.400 løbebiller i faldgrubefælderne, og af disse blev 37 arter identificeret. Der blev fundet flere løbebiller og edderkopper i marker med Conservation Agriculture. 42 pct. af det totale antal individer blev fundet her, mod 32 pct. i de pløjefri marker, og kun 26 pct. i de pløjede marker. Edderkopper dominerede i CA, hvor der for hver løbebille blev fanget to edderkopper. I de pløjefri og pløjede marker var de to grupper omtrent ligeligt fordelt. Dette tyder på, at edderkopper, som er yderst effektive nyttedyr, er særligt følsomme over for jordforstyrrelser og en del af dem desværre ofte går tabt i både de harvede og pløjede marker. Vigtigheden af den omkringliggende natur Nyttedyr i agerlandet kan potentielt have stor fordel af omkringliggende natur som læhegn og vildtremisser i marken. Disse områder giver gode muligheder for, at nyttedyrene kan yngle, overvintre, og stadig finde føde, når markerne er høstet. Sådanne seminaturlige habitater er essentielle for nyttedyr, da selve markfladen ikke kan bidrage med samme varierede struktur af habitat og diversitet af planter og dyr. For at se nærmere på betydningen af læhegn og vildtremisser i kombination med graden af jordforstyrrelser, blev der i projektet indsamlet løbebiller og edderkopper i forskellige afstande fra omkringliggende vegetation og ud i marken: ved 0 m, 6 m, 12 m, og 24 m. Tendensen viste, at der var et højt antal løbebiller inde ved kanten af marken (0 m) uanset driftsform. Så snart at man bevægede sig ud i pløjede marker, og allerede ved 6 m, var der et dyk i antallet af løbebiller og edderkopper. Længere ude i markerne var der gennemsnitligt færre arter. Det samme mønster ses ikke i de pløjefri (harvede) marker eller i Conservation Agriculture, hvor antallet af nyttedyr også er højt ved 12 m ude i markerne. Ved 24 m daler dog antallet af individer uanset driftsform, men antallet af arter opretholdes i pløjefri og CA. Der blev samlet set fundet flere arter ude i markerne med Conservation Agriculture og harvning end i hegn og vildtremisser, hvor det i de pløjede marker forholdt sig omvendt. Dette indikerer, at en mere intens jordbearbejdning ikke tilgodeser og drager nytte af den biodiversitet, der eksisterer inde i hegn og vildtremisser, uanset hvordan marken forvaltes. Størrelsen har betydning Diversitet i dyrenes biologiske funktion som fx deres fødevalg kan relatere sig til deres fysiske størrelse, hvornår de er aktive i sæsonen, hvor meget de æder, osv. 14 MOMENTUM+ NR. 4 2019 CONSERVATION AGRICULTURE - MORGENDAGENS JORDBRUG?
Download PDF fil
Arkiv