skal nedtromles, bliver termineret. I praksis betyder det, at der er flere afgrøder, som det simpelthen er for sent at så på det tidspunkt, hvor efterafgrøden kan termineres. Eksempelvis er det for sent at så almindelig vårbyg i slut maj, som det blev gjort i testen. Afgrøder som majs og nogle højværdiafgrøder, der sås sent, kan muligvis bruges – ligesom sommerbyg, der har en kortere vækstsæson, men som dog også giver et lavere udbytte. Desuden ligger der også et arbejde i at finde ud af, hvilke efterafgrøder der egner sig bedst til dyrkningsmetoden. Arbejdet med at udvikle metoden fortsættes i 2020. Udviklingen fremadrettet I øjeblikket arbejdes der også med projektet ’Sund Jord – en investering i dyrkningssikkerhed og udbytte’ på tværs af afdelingerne SEGES Plante Innovation og SEGES Økologi Innovation. I det projekt har en af arbejdspakkerne til formål at styrke implementeringen af og vejledning om reduceret jordbehandling i konventionelle og økologiske jordbrug. Et af resultaterne heraf skal være et inspirationskatalog til økologiske landmænd. Til kataloget indhentes erfaringer via interviews og driftsbesøg hos økologiske landmænd, der har reduceret jordbearbejdningsintensiteten. Erfaringerne kombineres med inspiration til valg af maskinel og dyrkningsteknikker. Desuden arbejdes der i SEGES Økologi Innovation generelt med projekter til optimering af dyrkningssystemer. Flere projekter omhandler, hvordan problemer med ukrudt i marken kan forebygges og bekæmpes, samt hvilke metoder der kan være med til at styrke og vedligeholde jordens frugtbarhed. Forskellige gødningsstrategier afprøves i de økologiske landsforsøg for at undersøge, om strukturskader i jorden kan undgås, når der skal udbringes husdyrgylle i en vårsået kornafgrøde. Samtidig undersøges det, om præcisionssåning og -gødskning kan optimere afgrødens udnyttelse af gødningen og konkurrenceevne over for ukrudt. I de økologiske sortsforsøg er der bl.a. fokus på forskellige sorters evne til at udkonkurrere ukrudtet i løbet af vækstsæsonen. Og på den mekaniske side er der forsøg, hvor det eksempelvis undersøges, hvordan brugen af radrensning kan præciseres og optimeres, så turene i marken har størst mulig effekt på ukrudtsbekæmpelsen. Selvom ovennævnte projekter ikke konkret vedrører metoder til og viden om praktisering af reduceret jordbehandling eller pløjefri dyrkning i økologisk jordbrug, kan de potentielt være med til at optimere ukrudtsbekæmpelsen og derigennem nedbringe antallet af jordbehandlinger til der, hvor det har størst effekt. Kilder: 1. EU’s Forordning 834/2007 med dens senere ændring (967/2008 og 517/2013). Cand.scient. i Agrobiologi Tue Schmidt Ingvorsen er ansat som konsulent i SEGES Økologi Innovation. At reducere mængden af jordbehandlinger og optimere de nødvendige behandlinger kan måske være med til at effektivisere ukrudtsbekæmpelsen og inspirere til nye metoder, der kan styrke jordens frugtbarhed MOMENTUM+ NR. 4 2019 11
Download PDF fil
Arkiv