LEDER Klima, jord, vand og mad 2019 er for længst blevet et klimaår. I skrivende stund har Dansk Industri præsenteret sin plan for klimareduktioner, Landbrug & Fødevarer var allerede på banen før valget, som endte med at have klima som et tema, der overtrumfede udlændinge og skattelettelser. Regeringen og den støttepartiers ”forståelsespapir” præsenterede sensationelt et meget ambitiøst mål om en 70 pct. reduktion af Danmarks udslip af drivhusgasser i 2030. Og Køben- havns Borgerrepræsentation stemmer om at udelade kød af drøvtyggere i institutionerne. I det lys var det forudseende, at JA allerede i det tidlige forår valgte at lade årets konference få titlen: ”Hvordan opfylder vi klimamålene?”. Det er samtidig titlen på den udgave af Momentum+, som du har i hånden. Konferencen finder sted den 9. oktober på Christiansborg. John R. Porter siger i sin artikel meget præcist, at der er mange analyJA formand, Hans-Henrik Jørgensen ser og konstateringer af klimaproblemet, men få reelle vejledninger i forhold til politiske initiativer, som kan mindske presset. Der er dog enighed om, at jordbrugssektoren i bredeste forstand er både en del af problemet, og formentlig også løsningen. Jens Friis Lund, som er blandt initiativtagerne til opråbet om klimaindsats i maj 2018, bekræfter i sin artikel alvoren i problemstillingen. Skovrejsning nævnes fx ganske korrekt som en indsats, der virker her og nu, men Thomas Nord-Larsen peger på, at det kun er i en vækstfase, at man har en væsentlig CO2-binding, hvor urørt skov, som kan have andre fordele, reelt ikke binder CO2 overhovedet. Idealet er plantning og skovning, hvor træet bruges til eksempelvis erstatning for beton og mursten i byggeri. Tingene er igen ikke så simple. Simpelt er til gengæld genplantning af undervandsskove af ålegræs. De er til gengæld ikke så lette at etablere, men potentialet er stort, som Dorte Krause-Jensens artikel viser. Jesper Riis Christiansen giver en rigtig fin analyse af betydningen af den våde natur, men peger også her på, at det formentlig ikke er så simpelt som at sætte afvandede vådområder under vand, og så er vi tilbage til tilstanden fra før. Dansk Agronomforenings første formand, P.B. Feilberg stod for afvandingen af Søborg Sø i Nordsjælland omkring 1870. Søborg Sø sættes nu under vand igen i et storstilet genopretningsprojekt. Forventningen er, at man umiddelbart får bremset det CO2-udslip, som tabes fra den afvandede jord ved dyrkning, til gengæld stiger metanudledningen, og klimaeffekten begrænses eller udebliver på kort sigt. Der er så andre natur- og miljøfordele ved vådområderne, som trods alt er et virkemiddel, hvis effekt der er enighed om, og som der også er enighed om at bruge aktivt, bl.a. mellem landbruget og Danmarks Naturfredningsforening. Interviewet med Ole Green fra Agronintelli er også rigtig spændende. Med et afsæt i problemer omkring store maskiner og jordpakning løfter han diskussionen op til spørgsmål om robotteknologi og præcisionslandbrug, som faktisk kan være virkeliggørelsen af John R. Porters ”Enough with less”-vision. Endelig er det ikke min oplevelse, at forbrugerne skal ”nudges” til at ændre kostvaner i en mere klimavenlig retning. Det er allerede i fuld gang og viser formentlig, at den udbredte forståelse for klimaproblemerne som selv politikerne har opdaget, også fører reelle forbrugsændringer med sig på kort sigt. Jeg vil klart anbefale at tage til Christiansborg 9. oktober, hvor du kan møde både flere af partiernes klimaordførere, temamagasinets forfattere samt JA-medlemmer, som arbejder hver dag med klimarelevante problemstillinger. Jeg håber, vi ses. 2 MOMENTUM+ NR. 3 2019 HVORDAN OPFYLDER VI KLIMAMÅLENE?
Download PDF fil
Arkiv