AF LISE WALBOM Fremtiden har brug for danske løsninger til fødevaresikkerhed Hvordan sikrer vi sunde og sikre fødevarer til hele verdens befolkning, der accelererer imod 9 milliarder mennesker? Den danske fødevareklynge har nogle af svarene på et globalt problem 9 milliarder mennesker er estimatet for jordens befolkning i 2030. Det er 9.000.000.000 personer, der står op om morgenen, knokler for dagen og vejen, spiser og drikker, lever og dør. Det er mange munde at mætte. Faktisk betyder det, at vi skal producere mere mad de næste 40 år, end vi har gjort de seneste 8.000. Det betyder også, at behovet for fødevarer af høj kvalitet og sikkerhed aldrig har været højere. Faktisk står vi nu i en situation, hvor en ud af ti bliver syg efter at have spist kontamineret mad, og 420.000 dør på årligt basis globalt set. Der er et kæmpe behov for at højne den globale fødevaresikkerhed. Lande som eksempelvis Kina efterspørger europæiske kvalitetsfødevarer, mens lande som Etiopien, Colombia og Indien har behov for viden, udstyr og kompetencer til at kvalitetssikre deres egen produktion. Udfordringen bliver ikke mindre af global klimakrise, ekstrem fattigdom og politisk uro i flere lande. Men Danmark er faktisk et af de lande, der er godt rustet til at tackle denne udfordring med oprejst pande og bidrage med knowhow og løsninger internationalt. Dansk samarbejde sætter internationale standarder Danmark er et relativt lille land i forhold til, hvor meget mad vi producerer. Den danske fødevareklynge producerer fødevarer til tre gange så mange, som der bor i Danmark. Det siger noget om ambitionsniveauet for den danske fødevaresektor - det stopper nemlig ikke ved den danske grænse. Vi eksporterer faktisk fødevarer til over 190 lande. Overalt i verden har vi samarbejdet, handlet og forsket med udenlandske virksomheder og organisationer, og på området for fødevaresikkerhed- og kvalitet udmærker den danske fødevareklynge sig særligt. Det gælder bl.a. udveksling af viden om mejeriproduktion med colombianske ostemagere, den danske særstatus i kinesisk svineeksport og vores status som det eneste 100 pct. salmonellafrie land i verden. Og vi er anerkendt for vores fødevarekvalitet. Det er også derfor, 40 pct. af vores fødevarer sælges til en 20 pct. højere pris end EU-gennemsnittet internationalt. Samarbejdet mellem staten, forskningen og erhvervslivet har sat Danmark på den piedestal inden for fødevarekvalitet- og sikkerhed, som den står på i dag. Vi har vendt vores lille geografiske areal til vores styrke: Der er ikke langt fra laboratoriet til marken eller fabrikken - eller fra tanke til handling. De gode idéer høres og bruges uafhængigt af, hvem der kommer med dem. Tillid er alfa og omega i den danske fødevareklynge. Derfor er det danske egenkontrolsystem også enormt effektivt, fordi virksomheder og organisationer taler sammen igennem hele produktionskæden. Dermed sikrer vi også høj sporbarhed og føde- 4 MOMENTUM+ NR. 2 2019 FREMTIDENS FØDEVARESIKKERHED
Download PDF fil
Arkiv