Et konkret eksempel på, at det europæiske samarbejde gjorde det muligt at finde frem til smittekilden, var da flere patienter i forskellige lande havde fået listeriose med nøjagtig samme type listeria. Mistanken rettede sig mod frosne majs eller andre frosne grøntsager. - Så begyndte EFSA at se på sporing af alle de her produkter. En kæmpe sag. Det pegede på en ungarsk virksomhed, hvorfra de ungarske myndigheder så tog nogle prøver - og rigtig mange. Vi taler om over 200 prøver ad gangen. - De fandt meget få positive prøver i hele fabrikken. Den ene af dem var den samme type som hos patienterne. Det er somme tider det, der skal til. Så jo, det internationale samarbejde spiller en meget stor rolle i opklaringsarbejdet, når man taler om de her store udbrud, siger Tenna Jensen. Uden for Europa er der ikke det store samarbejde endnu, men interessen for at skabe effektive systemer er sti- Det europæiske samarbejde gør, at man i store udbrudssager kan udveksle prøver og sammenlignelige resultater gende. WHO har systemet INFOSAN, gennem hvilket de bl.a. assisterer i informationsdelingen mellem de 188 medlemslande ved sager om fødevarer, der udgør en sundhedsrisiko. Agurketid Listen på Fødevarestyrelsens hjemmeside med de fødevarer, som virksomhederne har kaldt tilbage, er lang, og man kan tænke lidt over, hvor mange af landets borgere der mon dagligt går ind og tjekker, om de skal være nervøse for at åbne deres nyindkøbte mayonnaiser eller tage hul på slagterens rullepølse. - Det er dog nok også mest medierne, der abonnerer på styrelsens meddelelser, betoner Tenna Jensen. FOTO: MIKAEL B. HANSEN Ser man sig om i supermarkedet, gælder det nu for størstedelen af varerne, at de af en eller flere omgange har krydset grænser. Derfor kræver beredskabsarbejdet omkring fødevarerne, at Tenna Jensen og hendes kollegaer ofte samarbejder i systemer og med andre myndigheder både i og uden for Europa. Meddelelserne på Fødevares tyrelsens hjemmeside er ikke den eneste meddelelsesform, der bruges. Når en fødevare tilbagekaldes, skal virksomheden udsende en pressemeddelelse. Supermarkederne har også deres egne måder at nå ud til forbrugerne på med eventuelle advarsler enten direkte i butikken eller via sociale medier. Pressen kan dog både fungere som medspiller og modspiller i beredskabets arbejde. - I meget alvorlige sager om tilbagekaldelse, hvor den pågældende fødevare udgør en stor risiko, spiller medierne en afgørende rolle for at nå så mange borgere som muligt og hurtigt. - Det er dog svært at gøre sig klog på, hvilke sager pressen finder relevante at bringe, siger hun. Især en sag om D-vitamindråber til spædbørn vækker undren. Selv om presseafdelingen i Fødevarestyrelsen havde kontaktet flere medier for at få historien bragt, var der på trods af sagens alvor ingen, der rigtig bed på. Derfor udsendte Fødevarestyrelsen en såkaldt »beredskabsmeddelelse«, som Danmarks Radio og TV2 er forpligtede til at viderebringe hurtigst muligt. Først herefter kom der skred i sagerne. - Det var en virksomhed, som var kommet galt afsted. De havde produceret nogle D-vitamindråber, som egentlig skulle indeholde 2 mikrogram, men pga. en regnefejl på virksomheden indeholdt over 100 mikrogram. Hvis du giver det til spædbørn, kan det føre til alvorlige skader på blandt andet nyrerne. Så der var babyer, der blev alvorligt syge, fortæller hun og fortsætter: - Derfor var det nødvendigt hurtigt at nå ud til de her småbørnsforældre og få dem til at stoppe brugen af de farlige D-vitamindråber. Der var vi oppe i det niveau, hvor vi var nødt til at få pressens hjælp, og det fik vi så også. Nicoline Siebken Skandov er dyrlægestuderende og freelancejournalist. 30 MOMENTUM+ NR. 2 2019 FREMTIDENS FØDEVARESIKKERHED
Download PDF fil
Arkiv