LEDER Kompleks fødevaresikkerhed »Større risiko for mikrobiologisk kontaminering, mindre reduktion i processen og bedre vækstbetingelser for både patogener og fordærvere i slutproduktet«. Det er ifølge agronom Anne Elsser-Gravesen en af konsekvenserne af forbrugerkrav om bl.a. mindre fedt- og sukkerindhold, færre konserveringsmidler og krav om »convenience«, eller sagt populært, at man ikke selv skal skylle og snitte salaten eller skrælle gulerødderne. Samtidig kræves friskhed. Anne Elsser-Gravesens artikel peger meget præcis på dilemmaet mellem det, som for tiden opfattes som sundt og praktisk, men som samtidig stiller store og nye krav til forarbejdning, pakning og håndtering af fødevarer. Tidligere havde den almindelige forbruger også en basal eller nedarvet viden om råvarer, hvor selv professionelle nu eksperimenterer med ukendte ingredienser og alternativ brug af JA formand, Hans-Henrik Jørgensen fx friske hyldebær og rabarberblade, som vi vist allerede i botanikundervisningen blev advaret mod. Det er ikke alt i naturen, som er spiseligt. På den måde er Kirsten Pilegaard og Morten Poulsens artikel interessant, men også skræmmende i sin beskrivelse af en viden, som delvis er gået tabt. Dorte Lau Baggesen og Annette Nygaard Jensens bidrag om en anden ny - og efter min opfattelse afgørende vigtig - overvejelse, nemlig brug af insekter både til føde for mennesker og dyr, er på samme måde utrolig spændende og tankevækkende. Insekter repræsenterer en kendt og i høj grad uudnyttet kilde til proteinforsyning, men pga. en restriktiv lovgivning er det svært at udvikle konceptet i det tempo, der ud fra klima- og miljømæssige overvejelser er brug for. Insekter er defineret som husdyr, og der er derfor begrænsninger på, hvad de må fodres med, og hvem, forstået som hvilke dyr og mennesker, der i næste omgang må spise dem. Det er altså ikke så simpelt som at forstørre det naturlige kredsløb, at insekterne spiser affaldet og fjerkræet spiser insekterne. Det er nemlig med de nuværende regler ulovligt, netop af fødevaresikkerhedsmæssige overvejelser. Og så står vi med en bremse på en udvikling, der er rigtig store perspektiver i. Hvis jeg skulle fremhæve endnu en artikel, som tager fat på en tværgående problemstilling, og som overraskede mig, er det Thomas Davidsens »Myten om E-numre«. Jeg er såmænd ikke specielt utryg ved E-numre. Siden jeg i 1970erne var med til at sætte nitritmærkater på Brugsens spegepølser, er der sket rigtig meget. Men det kommer bag på mig, at man ved at bruge naturproduktet fermenteret grøntsagssaft kan tilsætte markant mere nitrit, og så kalde det »naturlig aroma« uden yderligere deklaration. Artiklen peget i øvrigt på, at konserveringsmidler er både nyttige og fornuftige brugt på den rigtige måde. Jeg vil slutte med at erklære mig enig med Lise Walbom i, at Danmark har en vigtig rolle at spille som et land med en fødevareproduktion i front. Min egen historietolkning er, at vi, da Danmark sidst i 1800tallet for alvor blev storeksportør af landbrugsprodukter, traf et genialt valg at ved lade staten stå for kvalitetskontrollen. Vi fik udviklet en uafhængig kontrol, så køberen i udlandet skulle stole på de danske myndigheders kontrol og ikke den individuelle producent. Det system har heldigvis trods alle privatiseringer overlevet til i dag og giver - sammen med kritiske forbrugere og innovative fødevarevirksomheder et rigtig godt afsæt for det, som Lise kalder »at blive i førersædet«. Temanummeret er udarbejdet i samarbejde med Dansk Veterinærtidsskrift. 2 MOMENTUM+ NR. 2 2019 FREMTIDENS FØDEVARESIKKERHED
Download PDF fil
Arkiv