LEDER Vi skal sikre den mangfoldige natur Bjørneklo, dræbersnegl, mårhund - vi har alle hørt om dem og kender dem som invasive arter, men hvad er det egentlig præcist, at begrebet »invasiv« dækker over, og hvor stor en trussel udgør de invasive arter reelt? I dette nummer af Momentum+ bliver vi taget på tur rundt i det faglige land- skab, der udgør arbejdet med invasi- ve arter. Invasive arters fremdrift er en af bagsiderne ved globaliseringen, og det er et problem, der svært lader sig løse på nationalt plan pga. fremdrif- tens grænseoverskridende natur. I artiklen af Jørgen Eilenberg med tit- len »EUs økosystemer under pres« får vi et kig ned i maskinrummet, når der på tværs af EU skal vurderes, hvil- Eva Ortvald Erichsen ke organismer der udgør den største medlem af JAs bestyrelse trussel. Her hører vi også om, hvor- dan arbejdet styres af den biologi- ske virkelighed, og hvordan EU i denne sammenhæng ikke er delt ind i politiske, men i biogeografiske områder, som arbejdet med at identificere trusler tager udgangs- punkt i. Herhjemme er der sat gang i risikovurdering af inva- sive arter, hvilket Steffen Brøgger-Jensen og Vivian Kvist Johannsen skriver om. Der er brug for et prioriterings- værktøj, når det skal besluttes, hvilke indsatser der igangsættes for bekæmpelse af invasive arter, som kan være en bekostelig affære. Vi kan læse, at den indsats, der foregår på de offentlige arealer med at komme bjør- neklo til livs, løber op i 22,5 mio. kr. Dette er imidlertid peanuts, når beløbet sættes i perspektiv til, hvordan der eksempelvis blev afsat 2 mia. dollars for at forhindre Asi- atisk træbuk i at etablere sig i Worcester, USA, som Hans Peter Ravn fortæller om. Der bliver hele tiden slæbt nye arter ind, og heldigvis er det kun 5-6 pct., der udvikler sig til at være invasive. Kunsten er at forudse, hvilke arter der bliver det næste potentielle problem, så nødvendige foranstaltninger kan tages i tide. Når vi ser på de invasive arter, der i dag udgør nogle af de største problemer herhjemme, er mange af dem kommet uden forvarsel. Et eksempel er pletvingefluen, der forårsager store skader i bærproduktionen, hvilket bliver beskrevet i artiklen af Helle Mathiasen. Det er ikke kun af hensyn til omkostninger i forbindelse med produktion af bær og lignende, at vi skal bekæmpe invasive arter. For som Josefine Møller peger på, så er invasive arter i Biodiversitetskonventionen vurderet til at være en af hovedårsagerne til det globale tab af biodiversitet. Fx når rynket rose spreder sig og udkonkurrerer lokalt tilpassede arter - og som følge deraf også fjerner levegrundlaget fra eksempelvis specialiserede sommerfuglearter. Naturen er en foranderlig størrelse - ikke mindst nu hvor klimaet er under forandring. Forståelsen for og bekæmpelsen af invasive arter skal derfor ikke blot være et forsøg på at bevare det kendte, men i høj grad også i fremtiden sikre den mangfoldige natur, for at ikke et fåtal af dominerende arter ender med at få overtaget. 2 MOMENTUM+ NR. 1 2019 INVASIV - UDVIKLING ELLER INVASION?
Download PDF fil
Arkiv