M+032018—Side 2

M+032018LEDER Anvendt biovidenskab på stenbroen Da jeg var 18, var jeg meget sikker på, at jeg aldrig ville kunne affinde mig med at bo i en stor by. For slet ikke at tale om en lejlighed - en »skuffe« - i en boligblok. Sådan var der nok også mange af mine med-landdistriktsbeboere, som havde - og har det. 45 år senere må jeg erkende, at næsten to tredjedele af mit liv er foregået i København, og jeg følte mig meget heldig, da jeg som studerende fik en billig lejlighed i svømmehalskvarteret på Frederiksberg - dengang et af landets tættest befolkede områder. Glemt var tanken om »skuffen« i etageejendommen til fordel for privilegiet ved at kunne foretage næsten enhver form for indkøb i løbet af fem minutter - på cykel, generelt begrænset transporttid til det daværende KVL og senere arbejde. Nærhed til landets største vifte af kulturtilbud eller bare et bymiljø, som man hurtigt lærte at JA formand , Hans-Henrik Jørgensen sætte pris på at bruge eller bare være i. Eksempelvis drikke en øl med en af Københavns flotteste aftenudsigter over Sortedamssøen, vand, himmel og en form for natur midt i byen. Og jeg nyder stadig en sommercykeltur på tværs af byen, hvor man altid lægger mærke til noget nyt og spændende. Der er rigtig mange, som er nået til samme erkendelse. »Vinderne« i konkurrencen om befolkningen i Danmark er byområder med over 10.000 mennesker, hvor der er vækst, en bred vifte af tilbud, og hvor aldersgennemsnittet er faldende. 12 pct. af Danmarks befolkning bor i landdistrikter mod 60 pct. i 1920. På verdensplan forventes to tredjedele af menneskeheden at bo i byer om 25 år. Og uanset hvad man mener om den udvikling, er det afgørende, at de byområder, som tiltrækker mennesker både i Danmark og globalt, får en høj grad af livskvalitet, herunder grønne områder både vandret og lodret. Samtidig skal der helst være let adgang til en form for »rigtig« natur, som S-toget til Dyrehaven i Klampenborg. Dette Momentum+ viser, hvor langt landskabsarkitektfaget er nået i forhold til at finde ud af, hvad mennesker anser for attraktive byområder, og hvordan den viden kan og bør indgå i planlægningen. Nærhed til grønne områder anses fx for at have stor eller afgørende betydning for livskvaliteten. Susanne Renée Grunkin er som formand for Danske Landskabsarkitekter den rette til at påpege fagets helt afgørende kompetencer i den byudvikling, der skal gøre levestederne for befolkningens flertal attraktive. Hun peger på begrebet »bynatur« som centralt og understreger, at by og natur slet ikke behøver at være modsætninger. En anden artikel viser betydningen af den overordnede æstetik, også når det gælder tekniske anlæg, mens Birgit Thingsgaard viser, hvordan en hel by som Sønderborg kan brandes på »udsigt i verdensklasse«, hvor de landskabelige og æstetiske kvaliteter bruges til at skabe en kultur og linje i kommunens profilering. Endelig er der fine refleksioner over vigtigheden af tværfaglighed og kreativitet, også når det eksempelvis gælder skybrudssikring. By- og landskabsplanlægning er kort sagt for vigtigt til at overlade til ingeniørerne. 2 MOMENTUM+ NR. 3 2018 JA TIL LEVENDE LANDSKABERSide 1Side 3