AF POUL ERIK JENSEN Kan vi booste fotosyntesen? Nu går vi tæt på en naturvidenskabelig problemstilling. Fotosyntese har indtil videre ikke været et mål for forædling, men vil vi vha. moderne, bioteknologiske metoder kunne forbedre processen og dermed bidrage til større udbytter? De primære fotosynteseprocesser betragtes som veloptimerede og ikke noget, man kan forbedre i nævneværdigt omfang (boks 1 s.18). Fotosyntesen har derfor ikke ind til videre været et direkte mål i udbytteforbedringer via forædling. De senere års forskning har dog vist noget andet. Det genetiske potentiale for en afgrødes udbytte (Y) (det udbytte en afgrøde kan opnå under optimale forhold i fravær af biotisk og abiotisk stress) er defineret som følger: Kravet i fremtiden er en fordobling af produktiviteten pr. arealenhed for at følge med efterspørgslen på fødevarer og foder. Men det tilgængelige landbrugsareal er begrænset, og udbytteforøgelsen via klassisk forædling af de kendte afgrøder ser ud til at være aftagende. Y = 0,487 x St xεi xεc xεp (1) Hvor: St (Giga Joules pr. m2) er den totale indkommende solstråling over en vækstsæson. De 0,487 afspejler, at bladene kun absorberer den synlige eller fotosyntetiske aktive del af solens lys, derfor ganges St med denne faktor. εi er effektiviteten af det opfangede fotosyntetisk relevante lys og er afhængig af: 1. Afgrødens udvikling og »lukning af rækkerne«, 2. Bladenes absorption af lys, 3. Levetiden af afgrøden, 4. Bladstørrelse og bladarkitektur. εi er ca. 0,8-0,9 for nutidige afgrøder. εc er omsætningseffektiviteten, dvs. forholdet mellem energien i biomassen produceret over en given tid i forhold til den strålingsenergi, der er opfanget af afgrøden over denne tidsperiode. εc er ca. 0,02 eller kun 20 pct. af det teoretiske maksimum. 16 MOMENTUM+ NR. 2 2018 MAD NOK ÅR 2050?
Download PDF fil
Arkiv