M+022017—Side 2

M+022017LEDER Fødevarer uden kemi? Det er sjældent, at der sker noget helt nyt. At afgrøder kan blive beskadiget eller gå tabt pga. sygdomme, skadedyr eller vejrlig er beskrevet i Biblen. En af Egyptens ti plager var græshopper, en anden hagl, og husdyrene blev ramt af kvægpest. At være underordnet naturens luner var og er uløseligt sammenknyttet med agerbrug og husdyrhold, men i løbet af det 20. århundrede udviklede nogle af vores jordbrugsakademisk uddannede forgængere kemiske stoffer til at afbøde nogle af de værste skadevirkninger på afgrøder - både i forhold til sygdomme og skadedyr. Plantebeskyttelsesmidler, pesticider eller sprøjtegifte kaldes de kemikalier, som har betydet rigtig meget for at sikre mad til en voksende befolkning globalt. Men enhver brug af pesticider påvirker i større eller mindre grad det omgivende miljø, og efterhånden som målingerne bliver mere omfattende og målemetoderne mere og mere forfinede, finder vi pesticidrester udbredt i miljøet, om end i meget små mængder. 1980ernes uskyld, hvor man troede, at vores grundvandsmagasiner ville forblive rene i forhold til pesticidrester, er tabt. Pesticidhandlingsplaner og en stadig mere skærpet regulering af området har begrænset anvendelsen af pesticider, som dog stadig forbliver et vigtigt opmærksomhedspunkt og en kilde til diskussion - jf. den nye pesticidaftale fra april (pesticidstrategi 2017-2021), som kritikere finder alt for liberal. Personlig tror jeg, at en af årsagerne til de økologiske produkters stigende andel af forbruget skyldes et ønske om at være sikker på at undgå pesticidrester i mad og uønskede miljøvirkninger fra pesticidforbrug. Og økologerne beviser jo hver dag, at det er muligt at producere fødevarer uden pesticider. Dette nummer af moMentum+ giver et overblik over de overvejelser og metoder, som man lige i øjeblikket forsker i for at nedbringe pesticidanvendelsen i planteproduktionen. Men artiklerne rejser flere nye spørgsmål: Marianne G. Bertelsens forsøg med frugtproduktion under tag viser meget overbevisende resultater i for- hold til reduktion af svampesygdomme. Men ønsker vi virkelig at tage planterne helt eller delvis indendørs? Sygdoms- eller skadedyrsresistente planter er klart en vej til at reducere eller undgå pesticidforbrug, men er vi klar til at bruge GMO til at komme hurtigere ud ad den vej? Biologisk bekæmpelse med mikroorganismer rejser spørgsmålet om, hvorvidt det er bedre at sprede mikrobiologisk materiale i naturen end et pesticid? Biologisk skadedyrsbekæmpelse er allerede velkendt og udbredt, men virker igen bedst inden døre - i væksthuse. En optimal styring af pesticidanvendelsen, en integreret produktion i 2. udgave, herunder brug af droner til afgrødeovervågning, er et reelt bud på at nedbringe pesticidforbruget, men ikke en afskaffelse. Lene Sigsgaards artikel beskriver den økologiske model: Den naturlige regulering i et miljø med stor biodiversitet erstatter pesticidanvendelsen, så behovet er mindre. Faren er til gengæld afgrøde- eller kvalitetstab ved massive angreb af sygdomme eller skadedyr. Vandene skilles naturligvis mellem økologer og andre, som accepterer pesticider som en del af løsningspaletten. Her er det principper, det drejer sig om. Men hvis den nyeste forskning kan give en markant reduktion af pesticidforbruget i en form for integreret produktion, er det da indlysende værd at tage med, med det mål at få den mindst mulige pesticidanvendelse - og deraf følgende mindre miljøbelastning - i fødevareproduktionen. JA formand Hans-Henrik Jørgensen 2 moMentum+ NR. 2 2017 FREMTIDENS PLANTEBESKYTTELSE UDEN KEMISide 1Side 3