LEDER Den fælles energi kræver handling Titlen på dette temamagasin »Ny energi til olielandsbyerne« har en dobbelt betydning. For det første er der i Folketinget et bredt flertal, der ønsker, at Danmark skal være et fossiluafhængigt samfund i 2050, og opvarmning med oliefyr skal ifølge energiaftalen fra 2012 udfases inden 2030. Det er en politik, som får stor betydning for de såkaldte »olielandsbyer«. Dvs. landområder og landsbyer, hvis boliger ligger uden for de kollektive varmeforsyningers område. Her skal man tænke nyt: Og skal den nytænkning være kollektiv eller individuel? I dette temamagasin hælder de fleste forfattere til den første løsning, bl.a. fordi et kollektivt - og måske andelsejet - nærvarmeanlæg kan være et løft til fællesskabet, hvad der leder os til titlens alternative betydning. For det andet dækker titlen nemlig over livskvalitet, ny energi, mere gåpåmod og nye arbejdspladser til det fællesskab i landområderne, som kan være svært at opretholde, når folk flytter væk og ind til byerne. Vi har i Danmark længe kæmpet med at få skabt nye visioner og muligheder for landdistrikterne og bremse fraflytningen. Fx lå jobtabene i landdistrikterne i perioden 2010-2013 imellem 2 - 5 pct., og alle ideer til, hvordan vi får ny optimisme og energi ind i de små, lokale fællesskaber, er velkomne. Som Johs. Nørregaard Frandsen skriver inde i bladet: »Kunne man forestille sig, at de gamle fællesskaber blev reetableret med energien som »varme fællesskaber«? Den centrale vision for Udkants Danmark burde ikke være hoteller i vandkanten, men nye, fællesbaserede energianlæg. Er det muligt? Ja, med fokus på, at det kun er få årtier siden, at varmen og energien ikke var anonymiseret, men et væsentligt gøremål for de fleste«. Og hvor skal varmeenergien komme fra? Det er her, at emnet bliver rigtig interessant for os jordbrugsakademikere, for vi får i høj grad brug for landbruget som energileverandør. Ifølge Jens Astrup Madsen kan 60 hustande og en institution forsynes med fællesvarme udvundet af ca. 350 ton halm. Denne mængde halm kan bjærges fra ca. 85 ha med hvede. Og skovbruget er også interessant: Der er allerede rigeligt med tilvækst i skovene til et øget forbrug af flis og træpiller de kommende år til brug i fx landsbyvarmeværker. Derudover er der store muligheder for at øge produktionen i skovene ved brug af andre træarter og dyrkningssystemer. Men vi skal handle nu, for som Henrik Kruse Rasmussen skriver inde i temamagasinet: - Jo flere boliger, der investerer i individuelle varmekilder baseret på vedvarende energi, jo færre potentielle varmeforbrugere vil der være til at bære et projekt om nærvarme i en olielandsby. Jakob Svendsen-Tune Forhenværende formand for JA 2 moMentum+ NR. 4 2015 NY ENERGI TIL OLIELANDSBYERNE
Download PDF fil
Arkiv