myndighedsbetjeningsudvalg og formand for AUs arbejdsgruppe om ”Gasemissioner fra landbruget”, ligesom han dækker området over for Miljø- og Fødevareministeriet. Dén opgave er spændende, men ikke uden udfordringer, og Tavs Nyord forsømmer sjældent lejligheden til at pege på, at der er behov for forbedringer. - Vi skal være oppe på fødderne i forhold til de myndighedsopgaver, vi får fra de statslige styrelser, og jeg kan godt blive bekymret over kvaliteten af den fremtidige myndighedsbetjening - og dermed kvaliteten af lovgivningen. - Der er brug for folk i myndighedsbetjeningen for jordbruget, men mange af vores ph.d.studerende har ikke jordbrugsfaglig baggrund. Dét er ikke i sig selv et problem. Problemet er, at der ikke afsættes ressourcer til, at de kan nå at få den brede viden og det store overblik, som ”gammeldags” agronomer har. De skal også konstant fokusere på deres CV, hvor det er forskningen, der tæller. Jeg tror desværre, at dette problem vil accelerere i de kommende år, fordi mange seniorforskere inden for jordbrugsområdet begynder at gå på pension, fortæller Tavs Nyord og uddyber: - Det bagvedliggende og frustrerende problem er ansættelsespolitikken på universiteterne. For det første er fastansættelse generelt en vanskelig hurdle, og for det andet er der fortsat udelukkende fokus på CVet. En myndighedsopgave figurerer ikke på niveau med en forskningsartikel, og det betyder i sidste ende, at fødekæden til myndighedsbetjeningen udtyndes pga. den manglende faglige anerkendelse. AU må efter min mening forholde sig til problemstillingen, da flere og flere ellers vil søge ansættelse i industrien. Der vil simpelthen være for få, der ”slipper” igennem til en universitetskarriere med myndighedsbetjening som en del af arbejdsbeskrivelsen. Dét kan i sidste ende blive et problem for samfundet! At føle for et fagområde Seniorrådgiveren kan nok ind imellem føle sig udfordret af vilkårene, men han er havnet på den helt rigtige faglige hylde. - Vi er kun ganske få her i landet, der arbejder med ammoniakemission efter udbringning af gødning, men jeg interesserede mig allerede for gødskning og de relaterede miljøproblemer på KVL. Fordi jeg hele min barndom er kommet næsten dagligt på et landbrug, føler jeg varmt for landbokulturen og erhvervet, men jeg kunne også se, at der var problemer. Kan jeg være med til at reducere miljøpåvirkningen uden at reducere produktionen? Det spørgsmål stillede jeg mig selv for mange år siden, forklarer Tavs Nyord - og engagementet lyser ud af ham. - Det er et faktum, at gylle er et stort miljøpro- blem, og at ammoniak blev mit område ligger i, at der på det rette tidspunkt var et projekt om gylleseparering. I dag handler min forskning om tre hovedområder: Udvikling af målemetoder til monitorering af ammoniak- og lugtemission ef- ter udbringning af husdyrgødning, numerisk modellering af jordstyrke og jordbevægelse ved nedfældning af gylle, og udvikling af lavemissi- onsteknikker til udbringning af husdyrgødning. - Netop nu kigger vi på, hvilke parametre der har stor betydning for ammoniakfordamp- ningen efter udbringning af husdyrgødning. En amerikansk kollega på AU har indsamlet euro- pæiske data, der viser store forskelle mellem fx Danmark og Holland. Er det måden, der bli- ver målt på, der er afgørende? Eller er det jor- dens karakteristika? Interaktionen mellem jord og gylle er rigtig vigtig, men relativt ubelyst, og i øjeblikket undersøger vi via billedbehand- ling, hvor hurtigt gyllen infiltrerer i forskelli- ge jordtyper og forhold. Målet er i sidste ende at gøre målemetoderne både bedre og billige- re og derved gøre dem tilgængelige for andre end universiteterne. - Man kan måske spørge, om der er brug for universitetsforsk- ning på dette lille fag- Det bagvedliggende og område i et lille land frustrerende problem med et relativt lille landbrug og en lille gyl- er ansættelsespolitikken lebranche? Mit svar er klart ja - det giver mening. Vi samarbejder på universiteterne. Tavs Nyord med flere private virk- somheder, der skriger på ny viden om teknolo- gi, som kan mindske fordampningen samtidig med, at vi har besluttet, at vi gerne vil have re- nere luft og ”bedre natur”. Og vi skal som land finde ud af at leve op til NEC direktivet og den lovede reduktion af ammoniakfordampningen. - Vores forskning er således meget erhvervs- rettet, og det fordrer, at man som person skal holde tungen lige i munden og kunne adskil- le myndighedsbetjeningen fra ens samarbejds- partnere i industrien. Og det kan læres, men som tidligere nævnt, skal der ressourcer til op- læringen i form af først og fremmest tid og derefter i form af credit på CVet. Tavs Nyord møder stor fleksibilitet på AU, og derfor er det muligt at bo med udsigt til Præstø Fjord, deltage i mange møder i København i for- bindelse med myndighedsopgaverne og pend- le til Aarhus nogle dage om ugen. Det giver også mulighed for at ”slappe af” med planteavl på de 7 hjemlige ha og de forpagtede 27 ha i nabola- get i stedet for at tage på golfbanen. \ 1 \ 2019 9
Download PDF fil
Arkiv