• E PNF - Expert Panel on Nitrogen and Food, der forbedrer forståelsen af, hvordan ændringer i kostvaner og forbrug driver kvælstofforurening og drivhusgasudledning - og kan anvendes som instrument til at reducere disse. I Danmark kan vi have gavn af disse panelers arbejde, og omvendt kan vores forskning gavne panelerne. Samarbejde fører nyt samarbejde med sig Task forcen er således et vigtigt forum for internationalt forskningssamarbejde. Den var i sin tid omdrejningspunktet for den europæiske kvælstofvurderingsrapport (European Nitrogen Assessment), som med stærk dansk deltagelse udsprang af det omfattende (mere end 100 mio. kr.) EU-projekt ”NitroEurope”. Det var netop i forbindelse med dette projekt, at den efterfølgende danske forskningsalliance vedrørende kvælstof www.dNmark.org udsprang, initieret af jordbrugsforskere på tværs af Aarhus, København og Wageningen universiteter samt en lang række offentlige og private innovationspartnere fra SEGES, GEUS, udvalgte kommuner og en række andelsselskaber og private virksomheder. Aarhus Universitet deltager i lignende initiativer såsom EU Horizon 2020-twinningprojektet ”NitroPortugal”. Den helt store satsning lige nu er dog igangsættelsen af INMS - Towards the Establishment of an International Nitrogen Management System, der med sine 39 mio. kr. fra FNs Global Enviromental Facility og mere end 300 mio. kr. i medfinansiering fra flere end 70 partnere fra hele verden arbejder frem mod at udarbejde en rapport over den globale kvælstofvurdering. Rapporten udgives af Cambridge University Press i 2021. Der er potentialer i EECCA-landene INMS omfatter bl.a. en række demonstrationsområder i form af udvalgte vandoplande i de forskellige verdensdele, med eksempler på forurening med kvælstof på tværs af landegrænser. Det særlige indsatsområde i Europa er i forhold til EECCA-landene, hvor der er specielt stort potentiale for forbedret kvælstofudnyttelse - og eksport af dansk viden og teknologi. Aarhus Universitet har derfor også en aktie og særlig interesse i dette arbejde, som tilknyttes vores EECCA-ekspertpanel under TFRN-taskforcen. Desuden er EECCA-landene interessante for os som et voksende marked for vores landbrugsprodukter, et område for investeringer, og et område hvor en reduceret kvælstofforurening kan have stor betydning også for vore egne farvande, herunder Østersøen. Desuden bidrager Aarhus Universitet til en række andre INMS- FOTOS: AU arbejdspakker, som vedrører særlige udviklingsområder, såsom forbedrede kvælstofbalancer på kvægbedrifter, scenarier for den fremtidige udvikling af jordbrugs-, fødevareog energisektoren samt udvikling af metoder til beregning af kvælstofaftryk til vurdering af mere bæredygtige forbrugsmønstre. Vi kan præge fremtiden FN-arenaen bliver derfor et vigtigt omdrejningspunkt for vores jordbrugsforskning i de kommende år, både i forhold til relevansen af vores nationale forskning på den store internationale scene, hvor luft- og klimaindsatsen netop kommer til at fylde meget, og i særdeleshed i forhold til processen omkring FNs 17 bæredygtighedsmål, som der bliver arbejdet ihærdigt på. Det er således en stor glæde, at Miljø- og Fødevareministeriet er med til at støtte TFRN, herunder ved sine aktive bidrag til det FN-arbejde i UNECE, der er paraplyen for taskforcen og ved sin opbakning under det nylige 13. TFRN-årsmøde i Ottawa, Canada. Se fx dette tweet, hvor repræsentanterne for Danmark og Canada takkes: twitter.com/MarkNitrogen/status/ 1050882893797580800?s=03). Taskforcen kan også bidrage til Danmarks muligheder for at præge dagsordenen i EU og for at leve op til EUs direktivkrav. Således planlægger vi, i samarbejde med EU-kommissionen i Bruxelles, at næste årsmøde skal omhandle potentialerne ved en mere bæredygtig kvælstofudnyttelse i forhold til synergi med luft-, vand- og klimaeffekter - og som opfølgning på en tidligere workshop. Her er igen et område, hvor vi fra dansk side har nogle helt særlige kompetencer at spille ind med. Det bliver spændende at se, hvordan vi kan uddrage læren af de seneste års reviderede, danske jordbrugs- og miljøpolitik. Tommy Dalgaard, udsendt dansk forsker, foran FN hovedkvarteret i Geneve. \ 1 \ 2019 11
Download PDF fil
Arkiv